- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
881

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTOP, IK.

86 1

til at dele den gave, som Gud havde sendt os, kom de for at
spise. Og som følge af den bestemmelse, hvorom ovenfor er
fortalt, og som blev truffet fire dage efter fundet af fisken, varede
denne i 10 dage og hjalp os ikke alene mod sulten, men gav os
ogsaa kraft i vor svaghed. Hvad mere er, saalænge fisken varede,
var der saa uroligt og stormfuldt veir, saa vi slet ikke vilde have
faaet nogen hjælp af skjællene, som vi pleiede. Vi forstod
derfor, at Gud havde sendt os fisken for at frelse os. Da den var
spist op, tog vi igjen fat paa vort arbeide og søgte som for skjæl,
som gav os en smule næring.

Nu skal fortælles, hvorledes det behagede vor Frelser paa
vidunderlig maade at hjælpe os ud af de store lidelser og
fortvivlelsen ; det gik saaledes for sig. Der var 8 miglier borte en ø,
paa hvilken der boede fiskere, og en af disse havde to sønner.
Paa det øde sted, hvor vi befandt os, havde de ved et fjøs oppe
paa fjeldet noget fæ gaaende paa græs. Den ene af sønnerne
drømte tydelig, at fæet var styrtet ned paa den kant, hvor vi
var. Da han havde fortalt om sit drømesyn til sin fader, besluttede
denne at reise did sammen med sine sønner i en baad for at se, om
der var noget paafærde. De kom saaledes om morgenen til
stranden, ganske nær vort opholdssted; de to sønner gik iland,
og faderen blev tilbage i baaden for at passe den. Da de saa,
at det røg af det hus, hvor vi var, gik de hen imod det, idet
de talte om, hvad denne røg fra det ubeboede hus betød, thi de
kunde ikke tænke sig, at der fra nogen kant var kommet folk
did paa den aarstid. Tilfældigvis naaede lyden af
menneskelige stemmer forst en mand af vort følge, som hed Christoforo
Fioravante. Han sagde da forbauset: «Hører 1 ikke
menneskestemmer’?» Da svarede vor baadsmand: «Det er disse forbandede
ravne, som venter paa vor død for at æde os, som de har gjort
med vore kameraters kroppe.» Men da det kom nærmere, blev
det klart for alle, at det var menneskers stemmer. Vi gik da
mod døren i den tro at faa et uventet haab opfyldt. Da vi saa
dem, blev vi glade og fulde af mod. Men de, som saa os
ukjendte folk i saa stort antal, blev en tid lang staaende
forbauset og stumme. Da de af vore fakter og blide ord forstod,
at vi var skibbrudne folk, der trængte hjælp, begyndte de at
tale til os; de nævnte navnet paa sin ø og mange andre ting,
men vi forstod ikke noget. To af os, som haabede at finde noget
mad, gik ned til baaden, men de fandt ingenting der, og da de
kom tilbage til os, udtalte de den mening, at baaden var fra
et beboet sted nær ved eller fra et skib, da de ikke havde
noget mad med. Vi besluttede da, at to af os skidde reise bort
med baaden, thi flere kunde den ikke rumme. Da nogle mente,
at vi burde beholde den ene fisker, forat vi kunde blive hjulpne

56 — Nordlands amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0897.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free