- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
883

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

De andre 8 blev hentede og fordelte i familierne. Man
huskede ogsaa paa de to, som var blevne paa vort förste
opholdssted; af disse var den ene død, og den anden laa paa det yderste
og naaede neppe frem til os, før han døde. Han og med ham de
andre døde paa den første ø fik en sømmelig begravelse, skjønt
ravnene havde revet kjødet af nogle.

Paa den nævnte ø boede der 120 sjæle, og til paaske gik
72 til alters som troende og ydmyge kristne. De havde ingen
anden næringsvei end fiskeri, da der i denne fjerne egn ikke
vokser nogen slags korn.

Tre maaneder af aaret, i juni, juli og august, er der altid dag,
og solen gaar aldrig ned, og i de tilsvarende maaneder om vinteren
er det, ligesom der altid var nat, og de har stadig maanens lys

I aarets løb fanger de en uhyre mængde fisk, men kun to arter.
Den ene, som findes i store, ja umaadelige masser, kaldes stokfisk,
den anden art, nemlig kveite, er mindre talrig, men af en forban
sende størrelse, nemlig op til 200 pund hver. De tørker stokfisken i
vinden og solen uden salt, og da disse fiske ikke indeholder stor
fugtighed eller meget fedt, bliver de tørre som træ. Naar de
skal spise dem, slaar de dem med øksehammeren, og derved
bliver de traadede som sener; derpaa sætter de til smør og
krydderier for at give dem smag. Det er en stor og værdifuld
handels-artikel for de nordlige have. Da kveiterne er meget store, deler
de dem op i stykker og salter dem; de er gode, naar de
tilberedes paa den maade. Saa reiser de i mai maaned afsted paa
en noksaa stor baad paa 50 botter (tønder), ladet med fisk. De
drager til et sted i Norge, som heder Bergen, mere end 1000
miglier borte. Til denne handelsby kommer skibe med en
drægtighed paa 300—350 botter med alle slags varer fra Tyskland,
England, Skotland og Preussen, alt saadant, som er nødvendigt til
mad og klæder. Det er utallige folk, som kommer med sin fisk
og utallige baade, og da byttes fisken bort for varer, som de
trænger; thi, som jeg for har sagt, der kan ikke avles noget der,
hvor de bor. De har ikke og bruger ikke nogen mynt, og naar
de har byttet bort det, de vil, vender de tilbage; de sørger da
altid for at have et sted, hvor de kan forsyne sig med ved til
brændsel for hele aaret og med andre fornødenheder.

Indbyggerne paa disse øer er meget renlivede mennesker og
ser godt ud, og saaledes er det ogsaa med kvinderne der. Deres
sæder er saa enkle, at de ikke brj-der sig om at laase for sine
ting, og de har heller ikke nogen mistanke til sine kvinder.
Dette mærkede vi tydelig; thi i de samme værelser, hvor mændene
og konerne og deres døtre sov, sov ogsaa vi, og i vort paasyn
klædte de sig nøgne, naar de skulde gaa tilsengs. De pleiede
at tflge badstuebad hver torsdag, og da klædte de af sig hjemme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free