Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
NOIIDLANDS AMT.
og gik et pileskud nøgne til badstuen og var sammen med
mændene.
De er, som jeg har sagt, meget fromme kristne, og de
forsommer ikke at hore gudstjenesten om søndagene. Naar de er
i kirken, ligger de stadig paa knæ under bønnen, de mumler
aldrig, de forbander heller ikke de hellige og nævner ikke
djævelen. Naar en af deres paarørende dør, holder hustruerne paa
begravelsesdagen et stort gjæstebud for alle naboerne, og disse
kommer da i sine bedste klæder, hver efter sin skik og evne.
Den afdødes hustru klæder sig i de vakreste og kostbareste klæder,
hun har, og beværter de indbudne og opmuntrer dem ofte til, at
de skal gjøre sig tilgode for den afdødes sjælefred. De faster
altid paa de bestemte dage ; alle de fester, som aarlig kommer
igjen, overholder de kristelig og fromt.
Deres huse er byggede af træ og er runde. De har kun et
vindu, og det er midt i taget, og da der om vinteren
er streng kulde, holder de det dækket med skind af nogle
store fiske; de har tilberedt skindet saaledes, at der kommer
meget lys. De bruger klæder af grov uld fra London og andre
steder; de bruger ikke skind undtagen ganske enkeltvis, thi de
vil vænne sig til det kolde klima, og de har ogsaa stor evne til
at udholde kulden. Naar de smaa børn er fødte og er blevne
fire dage gamle, lægger de dem nøgne under lysgluggen, som de
har aabnet, forat sneen skal falde paa dem. Hele vinteren
fra den 5te februar "til den 14de mai, saalænge vort ophold varede,
sneede det næsten stadig. De børn, som kommer udover
barnealderen, er saa hærdede og vante til kulden, at de som voksne
bryder sig lidet eller intet om den.
Man kan tænke sig, hvorledes vi, som var saa daarlig klædt
og uvant til en saadan egn, maatte føie det, især paa
helligdagene, naar vi gik til kirken, som var en halv miglie borte.
Vi taalte dog med Guds hjælp alt.
Om vaaren kom der til denne ø utallige vilde ænder og
byggede reder paa øen; de lagde sig ganske nær husvæggen.
De var saa tamme, da man aldrig skræmte dem; konerne i
husene gik hen til redet, og da lettede fuglen ganske rolig paa sig,
saa der kunde tages flere eller færre æg, eftersom konen
ønskede. Af æggene lagede de pandekager til os. Naar man gik
bort fra redet, vendte fuglen did tilbage og lagde sig til at
ruge. Paa anden maade forstyrrede man dem ikke. Vi syntes
dette var meget merkeligt, ligesom saa mange andre ting, som
det vilde være for langt at fortælle.
Denne ø laa vest for Norges yderste pynt i en afstand af 70
miglier; det er et vildt og fjernt sted, paa deres sprog kaldtes det
verdens ende, idet det er lavt over vandet og fladt med undtagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
