Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
891
var i den brave hr. Vettor Cappellos hus sammen med hr.
Hiero-liimo Bragadin; det var dannede og høflige mennesker, og jeg
havde det saa behageligt, at jeg ikke kunde have ønsket det bedre.
Sammen med de øvrige kjøbmænd forsøgte de paa alle maader
at hjælpe mig, saa jeg kunde faa min helbred tilbage. O, Herre
Gud, hvor stor er ikke din naade og dine gaver til os i vor
store nød og i fare og under uhyggelige hændelser; fra den
yderste elendighed og ulykke blev vi ført til saadan overflod paa
alt godt. Dette foler jeg af hjerte, og det siger jeg med min
tunge, og jeg skriver det ogsaa ned. Faa dage senere vilde en
del af mine folk reise; det var baadsmanden Bernard fra Caglieri,
sjømanden Andrea di Piero fra Otranto, som vilde reise for
at indfrie sine løfter; jeg blev igjen med min tro tjener Nicol
og skibsmandsgast Aluise di Nasimben i de nævnte herrers hus,
og ligeledes Querini og Gradenigo. Da de vilde reise, flk de
penge, saa at de ikke skulde have nogen vanskeligheder paa veien.
Vi, som var tilbage i London, blev der omtrent 2 maaneder
mod vor vilje. De brave kjøbmænd tvang os til at blive, da vi
endnu syntes dem for svage og ikke stærke nok. Derpaa blev
vi alle opklædte og udstyrede, hver efter sin stand. De vilde,
at jeg og de ovrige skulde betragte som gaver de klæder og de
penge, som vi flk til rideheste og til reisen; jeg takkede dem,
men afslog saadanne gaver, forklarte dem grunden, hvorfor jeg
gjorde det, og anbefalede istedet derfor mine kamerater som
folk, der trængte hjælp. Da tiden for afreisen fra London
kom, og da vi havde sørget for rideheste og fører, begav
jeg mig paa vei sammen med den brave hr. Hieronimo Bragadin,
en af vore velgjørere. Da vi var kommet over havet, skiltes vi fra
en del af vort følge. Det var nogle sjomænd, som skulde
indfrie sine løfter, og hr. Francesco Querini, Piero Gradeoigo, en
adelsmand fra Kandia, som drog en anden vei. De og vi reiste
gjennem Tyskland, idet jeg og hr. Hieronimo drog over Basel,
og i løbet af 24 dage kom vi til den elskede havn i vort
fædreland, det kjære Venezia; her blev ved Guds medlidenhed min
bon endelig opfyldt ved den hellige St. Augustins mellemkomst;
til ham havde jeg stadig i firti dage fromt paa nøgne knæer
bedt med sikkert haab og tro om at blive hørt, og min bøn
begyndte saaledes:
O sødeste Jesus Kristus, sand Gud o.s.v. Det var min
bøn, at Gud vilde i sin naade lade mig vende frisk hjem og
finde mine i god behold; saaledes gik det mig og, saa ære og
pris være bragt Herren i evighedernes evighed. Amen.
Fioravautes og Michieles beretning. Den af di Chorado
nedskrevne meddelelse om reisen har denne titel:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
