Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
894
NOIIDLANDS AMT.
Saa var vi da fra den 4de til den 8de december altid
viljeløse og afhængige af de lunefulde guder Æolus og Neptunus; de
drev sit spil og leg med os. Der reiste sig nu en stærk
østenvind, havet rasede end mere, og sjøen gik voldsomt paa læsiden
og slog der ind i skibet. Den kom saa voldsomt over det
medtagne skib, at den naaede over næsten mere end halvparten af
skibet og lagde sig tungt paa. Der kom saa meget vand ind,
at skibet blev liggende paa siden. Af frygt for at gaa tilbunds
forsøgte vi ved Guds hjælp at øse det med haandkraft. Da
stillingen hver time blev værre og værre, besluttede vi som et
sidste middel at ofre skibets prægtige mast, og vi var nødt til
at overlade til det salte og grusomme hav mast og seil. Skibet
blev derved lettet for den svære vægt, rettede sig, og vi tømte
det da. ved haandkraft, men vor stilling blev stadig værre. Da
vi havde øst ud en stor del af vandet, saa vi vort skib, som
var udrustet med saa stor omhu og dygtighed, ribbet og plyndret
i sin nøgenhed. Nu var det overladt til det lunefulde spil af
vindenes forvirrede lob. Vor urokkelige fører paabød da stilhed
hos sine ulykkelige ledsagere og angav grunde for sit forslag
om at forlade det ulykkelige skib, som vi ikke mere skulde
faa se:
«Kjære brødre, som med mig er stedt i yderste nød, og
som med mig har udstaaet og udstaar saa svære farer. Da det
for vore synders skyld behager ham, der kan frelse vore sjæle,
paa denne maade at lutre os, saa formaner jeg eder og
bønfalder eder med ydmygt sind at angre gamle og nye synder. Hvis
timen er kommen, da vi skal gaa tilgrunde, som det aabenbart
ser ud til, da skal vi ydmygt tilgive hver uret, som maatte
være os tilføiet, saa at Guds godhed skal have medlidenhed med
os; den er det, som i denne og i enhver anden end større
ulykke kan udfri os, hvis den vil. Hvis vi bliver paa dette
skib, er vi sikre paa enten at omkomme af mangel paa proviant,
da den ikke kan vare længere end 40 dage, og saaledes ligger
døden der, og desuden kan vi ikke, hvis vi bliver her, vide,
hvilken skjæbne skibet vil faa, og da der ikke er nogen udvei,
saa staar vi foran den aabenbare undergang. Men hvis vi gaar
ombord i baadene, vil vi ogsaa være udsat for havets farer,
men vi vil snarere have haab om at holde os længere mod
vor haarde skjæbne og om at komme til en frelsens havn,
hvis Gud er naadig og barmhjertig, saa at vi kunde haabe, at
det lempet sig lidt for os. Jeg synes da, hvis I er enige i det,
at vi skal gjøre klar og ruste ud skibsbaaden og den lille baad
med alt tilbehør, idet vi tager med i dem de ting, vi har igjen
til vort ophold, og at vi deler dette mellem os.
Hvis I derfor er enige i det, skal enhver sige sit ønske til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
