- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
913

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIK. 329

I slutningen af det 16de aarhundrede gjorde svenskerne
fordring paa overhoihedsret ikke alene over alle finner baade i
Norge og Sverige, men ogsaa over selve landet i det nordlige
Norge indtil Tysfjord eller Titisfjord.

Om disse vidtløftige stridigheder, der førte til Kalmarkrigen
og til freden i Knærød i 1613, er berettet i Finmarkens amts
beskrivelse (bind II, pag. 704 til 720).

Skreifisket skal efter en paastand i «Den norske So» være
gaaet tilbage i slutningen af det 16de aarhundrede. Skreifisket
siges at have slaaet feil i 1601, 1627, 1628 og 1629.

I 1618 var Nordland haardt hjemsøgt af en epidemi.

I 1634 var det uaar, og folk paa Helgeland sultede ihjel.
Men værst blev det i 1635. 1 dette aar var det grønaar paa
landet og uaar paa sjøen, og hele vinteren 1635—36 igjennem
rasede voldsomme storme, som voldte mange forlis.

Da Trondhjems len ved freden til Roskilde 1658 blev
af-staaet til Sverige, blev Nordlandene og Finmarken geografisk
skilt fra det øvrige land. Stiftets biskop Erik Bredal forlod da
Trondhjem og drog op til resterne af sit vidtløftige bispedomme.

Besættelsen af de rige nordlandske præstekald gav i aarenes
løb anledning til alslags stridigheder og uvenskab.

Da saaledes den gamle præst i Brønnø, hr. Hans Mogessøn, døde
i 1665, blev kapellanen, hr. Henrik Jenssøn, valgt til sognepræst mod
løfte om at ægte den afdødes datter. Biskop Erik Bredal havde
hidtil været kapellanens ven og velynder, men han undte sin
svigersøn, mag. Jens ä Møinichen, bedre det fede kald og
udvirkede et kongebrev paa embedet for denne.

Menigheden og præsteenken sendte da en forestilling til
regjeringen, hvori det heder, at helt siden Luthers og
reformationens tider havde den samme præstefamilie, enkens forfædre,
boet i Brønnø præstegjeld, alle havde været fromme folk, og
dertil havde de ogsaa sat til sine midler paa bygning af
præste-gaarden og reisende folks underhold baade af øvrighed og
under-saatter; alle, som reiste nord eller syd, maatte til Bronno og laa
der undertiden med mange rorsfolk paa nogle dages tid, og de
fortærede frit i præstegaarden uden vederlag. Biskop Bredal
havde altid givet hr. Henrik gode vidnesbyrd, til der blev tale
om hans egen svigersøn; det var vitterligt for hver mand, «hvor
mesterlig samme Biskop sit eget Huses Nytte med Guds Æres
og Menighedens Opbyggelses Skin haver bemantlet».

Statholder Gyldenløve tog vistnok bøndernes parti, men
Bredal fik Møinichen beskikket. Biskop Rosing i Kristiania, der
var præsteenkens søn af et tidligere ægteskab, fik senere en
kommission nedsat i Kjøbenhavn, og denne, der bestod af statholder

58 — Nordlauds amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0929.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free