Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
923
klima end finnerne. Styrken har sandsynligvis været sammensat
af udskrevne (bønder), finner og maaske hvervede (hustropper).
Da disse tomter er nedgravede til en fods dybde, er de
sikkerligen bragt istand paa en tid af aaret, da marken var fri
for sne og jorden uden tæle. Det vilde være et stort og
unyttigt arbeide at grave sig gjennem sneen og ned til 1 fods dybde i
marken for der at gjøre en teltplads. Ei heller er det godt
muligt, at der paa forhaand gjordes istand og holdtes rj’ddig
teltplads om sommeren eller høsten, især da teltpladsen kun ligger
12 km. fra Nasa værk, da istandbringelsen af saadan leirplads
laua; tid i forveien let vilde blive bemærket.
Sandsynligvis har Preben von Ahnen draget den lige vei
gjennem Saltdalen og Lønsdalen til sin leirplads øverst i
Løns-dalen, som af kaptein Lund antaget. At urskogen i Lønsdalen
skulde have været saa tæt, at 100 mand ikke kunde komme
frem, synes lidet rimeligt. Der er vistnok skog i den nedre del
af Lønsdalen, men denne skog eller andre skoge i Nordland har
neppe været saa tætte, at de af denne grund ikke var farbare.
De svenske finner har sikkerligen hilset ødelæggelsen af
Nasa sølvværk med oprigtig glæde. Aldrig har, siger P. Læstadius
i sin journal over missionsreiser i Lappmarken 1833, et fiendtligt
angreb været mere velgjørende for et land end danskernes var
for Arjepluog, da de ødelagde Nasafjelds sølvværk. Det skulde
paa denne maade ikke have varet længe, forend finnerne var
blevet udryddede. Finnerne var nemlig blevet mishandlede og
overanstrængte paa uhørt maade af forvalterne, hvorom Læstadius
nærmere beretter.
Da Trondhjems len var afstaaet til Sverige ved freden til
Roskilde, udnævntes Preben von Ahnen sammen med Peder
Vibe og Jørgen Bjelke til grændsekommissær, men da krigen
atter brød ud i 1658 deltog han i felttoget i det trondhjemske
med 299 soldater fra Nordland, hvilke stødte til de bergenhusiske
tropper. Det sees, at Reinhold von Hoven og Preben von Ahnen
den 22de oktober sendte en trommeslager ned til svenskerne,
der holdt Trondhjem besat, og opfordrede Stiernskjöld til at
overgive byen, ligesom Preben von Ahnen og Jacob Due var gidsler
i Trondhjem, før svenskerne den Ilte december 1658 overgav
byen. Nordlandske soldater synes efter dette at have deltaget i
Trondhjems beleiring.
Som før berørt var von Ahnen virksom for at udnytte
Nordlands næringsveie. Han dannede et selskab for at skaffe
afsætning for den nordlandske torskerogn, som for ikke synes at
have udgjort nogen egentlig handelsvare, maaske blev den brugt
i Nordland som meldrygsel. Bevilgningen til rognhandelen er
fra 1658 og bestemmer:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
