Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
924
NOIIDLANDS AMT.
«Vi Fredrik den tredje gjør alle vitterligt, at eftersom os
elskelig Preben von Ahnen for os underdanigst haver ladet
andrage, at han tilsinds er med andre participanter et kompagnie
i Nordlandene at oprette, hvorved varer kunde forhandles og i
penge gjøres, som hidtil er bortkast, og næring derved i landet
skaffes, underdanigst derfor begjærendes, at hannem derpaa nogen
privilegier maatte forundes, da have vi naadigst bevilget, ligesom
vi hermed bevilge og tillade, at han til den brug maa kjøbe og
afhandle kronens undersaattere, hvem han lyster, den ravn (rogn),
soru i torsken findes, saa og med fremmede skibe den uden riget
at udføre, hvor profit derpaa er at hente, dog at hver tønde
ravn, som udføres, skal gives til told lige med saltet fisk.»
I 1663 fik han tilladelse til at oprette et hvalfangerselskab
med deltagere fortrinsvis fra Bergen og Trondhjem; men hvis
der i disse byer var for faa til at faa driften igang, maatte han
tage deltagere fra andre steder. Selskabet skulde have toldfrihed
i 3 aar, og fremmede arbeidere i selskabets tjeneste skulde have
skattefrihed; men ingen udlænding skulde uden kongens specielle
tilladelse drive hvalfangst. Selskabet fik ogsaa eneret til at
kjøbe spermacet eller hvalrav. I 1664 meldte han, at der ikke
kan opdrives et tilstrækkeligt antal deltagere, og han tik da
tilladelse til at tage baade uden- og indenlandske mænd med som
participanter, og han fik toldfrihed i en række af aar. Andres
hvalfangst blev forbudt. Preben von Ahnens hvalfangerselskab
kom neppe istand eller fortsatte ikke længe driften trods de
privilegier, som blev indrømmet.
Maaske efter von Ahnens forslag blev i haus embedstid den
første postgang oprettet i Nordland; tidligere standsede den faste
postforbindelse med Trondhjem og gik ikke længer nord. Efter
forordning af 20de marts 1663 blev postgangen udvidet til Nordland
og Finmarken med Bodø gaard som udgangspunkt. Paa gaarden
skulde der være «6 eller 9 karle, hvoraf halvdelen skulde føre
posten nord til fogedgaarden Ervik i Trondenes, og 3 mand
derfra til Finmarken. Det halve mandskab skulde føre den sydover
fra Bodø til Dønnes eller Nesne og 3 mand derfra til Namdalen
og Trondhjem, alt uden tyngde for almuen; dog skulde de
formuende give fra 8 mark til et pund fisk».
Med geistligheden i Nordland havde von Ahnen forskjellige
stridigheder, saaledes om grændsen mellem præstegaarden og
amtmandsgaarden i Bodin, om geistlighedens indtægter og om
ansættelse af præster.
Petter Dass, digter, topograf og præst, 1647—1707, har sin
plads i Nordlands historie paa grund af den indflydelse, han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
