Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
935
Tyskerne ved det hanseatiske kontor i Bergen kunde
ligesaavel som Bergens egne borgere drive den nordlandske handel (kfr.
den odenseske reces af 25de juli 15(30 og Lübecks privilegier
af 30te april 1673 §§ 4 og 10), og da Kristiansund blev
kjøbstad, handledes herfra med Nordlandene. Imidlertid opstod ønsket
om et eget udskibningssted for Nordlands varer. I)en förste, der
har udtalt onsket om anlægget af en by i Nordland, er vel Petter
Dass i det tidligere citerede vers. Stiftamtmand G. C. Geder har
offentlig udtalt sig for anlæg af en kjøbstad i Nordlandene i 1763.
Eiler Hagerup skrev i 1 775 sine tanker om en kjobstads anlæg i
Nordlandene, indførte i ugeskriftet «Samleren». Mod disse sidste kom
Bergens deputerede borgere med en imødegaaelse, trykt i Bergen 1788.
Tromsø fik forst i 1794 kjøbstadsret og Bodø i 1816. Der
manglede ikke afsætningssteder, da flere og flere kræmmerleier
bevilgedes langs amtets kyster (kfr. Trondhjems privilegier af
1732, 2den post § 10), og store markeder holdtes om sommeren
i Helgelands fogderier paa Sleipnes, Bjørn og Tilrem.
Den tvang, som hvilede paa nordlandshandelen, søgte man
at hæve ved forordningen af 20de oktober 1813, hvilken dog
neppe har havt synderlig virkning. Men forordningen af 5te
januar 1813, som paabød reduktion af boggjæld i gamle penge
til rigsbankpenge, gjorde Nordlandenes afhængighed af Bergen
meget mindre, idet gjælden betaltes med lidet værdifulde sedler.
I det 18de aarhundrede var Lofotfisket godt som regel,
navnlig i Vaagan. Paa værene Skraaven, Kabelvaag,
Henningsvær, Svolvær, Østnesfjord og Storvaagen samledes mange fiskere,
ikke blot fra Nordlandene, men helt fra Søndmøre af.
I løbet af det 18de aarhundrede blev brugen af torskegarn
almindelig over hele kysten; dette n}re redskab vakte uvilje, og
der klagedes over, at udbyttet ofte fra aar til aar aftog, saa paa
flere steder blev brug af garn forbudt.
I løbet af det 18de aarhundrede udfærdigedes en hel række
forordninger, der havde til hensigt at ophjælpe fiskeriet.
Forordningen af 12te september 1753 kom som frugt af en ved
reskript af 24de februar 1749 nedsat kommissions arbeide.
Denne forordning giver bestemmelser om fiskens
tilvirknings-maade og blev af betydning for fiskens behandling som
handelsvare, men maatte dog senere modificeres ved forskjellige reskripter.
Ved reskript af 26de juli 1781 blev tilvirkningen af rundfisk
under visse betingelser tilladt paa enkelte steder af landet, hvor
forordningen af 12te september 1753 krævede virke af rotskjær.
For Nordlands fiskerier var forordningen af 1ste februar 178(5
vigtig. 1 slutningen af det 18de aarhundrede fik forskjellige
videnskabsmænd i opdrag at undersøge fiskerierne, deriblandt
professor .Tens Bathke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
