Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
942
NOIIDLANDS AMT.
vende tilbage til Bodø for at udklareres. Hans optræden blev
kompromitterende for Gerss. Ladningen var større end opgivet
paa Bodø toldbod. Alt tydede paa, at der forelaa en aftalt plan.
Den virkelige hensigt med «Oscar»s afseiling er klar nok
af et brev, som Everth skrev den 8de oktober for at sendes til
Stead. Han siger, at de tre norske matroser var blevne angivere mod
ham og for enhver pris maatte bringes ud af landet. Afreisen
skede efter hans ordre: galeasen maatte tage disse tre personer
bort samme nat. Irven skulde fortælle, at han kom uden
papirer, fordi han var dreven ud fra den norske kyst af en voldsom
nordøstvind.
Fartøiet hk man sælge for, hvad det kunde udbringes til
uden papirer. Ladningen maatte bringes til Antwerpen, Bordeaux
eller Bilbao.
Det var saaledes en slyngelstreg, sat i scene efter aftale
med Gerss og Everth.
Sluppen «Johanne Cecilie», der tilhørte Gerss, strandede
paa sin reise fra Røst til Bodø paa Arnøen, og dens ladning
under mistænkelige omstændigheder blev bragt iland.
Senere blev sluppen sat istand og kom i januar 1819 til
Bodø, hvor den kort efter brændte med en del af de
ombordværende varer. Sluppen havde kostet 300 pund sterling, men
var assureret for 500 pund sterling.
Bag denne række af lovovertrædelser stod John Everth.
Alligevel var der foreløbig intet gjort for at sikre sig hans person.
Paa Bodø havde John Everth taget ind til Gerss, og han
boede hos ham ved udkastelsesforretningen den 24de september.
Sammen med sin tjener og med skipper Kinghorne gjorde han
voldsom modstand mod fogden, saa denne lod Everth arrestere.
Ligeledes blev flere fremmede matroser paa grund af sin
vold-1 somme opførsel arresterede. Nogle dage senere arresteredes
Kinghorne og Gerss; men den sidste blev snart løsladt.
Everth paastod, at en britte ikke kunde arresteres, og han
klagede senere i stærke ord over det arrestlokale, i hvilket han
var indsat paa lensmandsgaarden Søndre Hernes udenfor Bodø.
De afgivne forklaringer viser dog, at han har havt det saa godt,
som det efter omstændighederne kunde ordnes. Lensmand Lokke
overlod ham sin bedste stue, og der blev vist samtlige
arrestanter alle rimelige hensyn. I)e kunde saaledes modtage besøg af
sine landsmænd, kunde skrive breve, dog ikke paa noget fremmed
sprog, hvorimod de ikke maatte modtage breve uden fra amtet.
Fra norsk side blev dette fremstillet som et tegn paa mildhed,
medens det fra Everths blev en væsentlig ankepost.
Efter Everths skildring af 5te oktober var han den helt
uskyldige mand, medens fogden havde optraadt som den rene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
