Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
946
NOIIDLANDS AMT.
ligheder af lignende art i Lerwick paa Shetlandsøerne og har
antagelig været vel kjendt af de britiske myndigheder.
Everth reiste til London, hvor han optraadte som den haardt
forurettede og satte alt i bevægelse for at faa opreisning. Stead
fik en ufuldstændig meddelelse om, hvad der var foregaaet paa
Bodo. Steads interesser var hele tiden skudt tilside, og Everth
blev nævnt som den skadelidende part og som eier af de
gjenlig-gende beslaglagte varer.
Paa Bodø laa tilbage resten af de varer, som med
«Forsøget» var overforte fra Køst til Bodø. I Ørsvaag laa den
væsentlige del af «Oscar»s ladning.
Forst i anden halvdel af april 1819 fik statsminister Anker i
Stockholm underretning om Everths voldsdaad den 28de februar.
Han sendte beretningen, som var kommen fra amtmanden i
Nordland, til udenrigsminister grev Engeström, som meddelte den
til Lord Strangford. Udenrigsministeren henviste til denne
rapport og anmodede lorden om at forelægge sagen for sin
regjering og forsøge at erholde skadeserstatning for de bortførte sager
og faa de skyldige afstraffet.
Grev Engeström sendte ogsaa den 22de april den svenske
minister i London, baron Stierneld, en redegjørelse for sagens
stilling og paalagde ham at henvende sig til den britiske
udenrigsminister, Lord Castlereagh, med fordring paa erstatning og
Everths afstraffelse eller hans udlevering.
Baron Stierneld fik ikke svar fra det britiske ministerium.
Paa en mundtlig henvendelse svaredes, at Everth var stevnet
for at svare paa beskyldningerne.
Senere modtog han af Lord Castlereagh den besked, at Everth
ikke kunde anklages efter engelsk lov, og derhos anmeldte Lord
Castlereagh, at han selv havde modtaget klager af en meget
alvorlig beskaffenhed, hvilke var sendt til Lord Strangford for
at undersøges.
Everth kunde efter det, som var foregaaet, ikke længere med
nogen rimelighed forsvares.
Lord Strangford lod da Everths sag falde foreløbig. I
stedet blev de, som skulde have eiet varerne, trukne frem, og
deres tab dannede grundlaget for de nye klager.
Lord Strangford indledede den 25de mai 1819 et nyt afsnit
af forhandlingerne. Det hed, at hr. Everth efterlod i oplag paa
toldboden paa Nyholmen en umaadelig mængde gjenstande, der
var sendt til ham af forskjellige eiere, men som ikke tilhørte
ham. Disse eiere, som ikke behøvede at lide straf for Everths
opforsel, krævede sine sager tilbage.
De engelske skibes ladninger, der var oplagte ved toldboden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
