Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
955
tale et ord med i sin egen sag, og det foresloges, at kongen
gjerne kunde betale de penge, som krævedes af de uforskyldt
lidende britiske undersaatter, og der hentydedes til, at storthinget
bagefter vilde erstatte, hvad han paa denne maade kunde komme
til at lægge ud.
Fra britisk side negtedes i rene ord at lægge andet til
grund end de af Denovan fremlagte paastande, og der negtedes
uden videre at forhandle med Norge.
I en officiel note af 5te september beskyldte St. George,
antagelig efter meddelelser fra Denovan, mandskabet paa Bodo
toldslup for, at de havde gravet sig en underjordisk gang ind
til det pakhus, hvori de beslaglagte varer var under forvaring,
og at de havde tilegnet sig eller beskadiget sager, som tilhørte
Stead. I Nordland kunde ingen lov beskytte de ulykkelige
britiske undersaatter. «Uskyldige undersaatter af en allieret nation
er kastede i et usundt fængsel, — uden form af proces belagte
med jern, — forhaanede, — slaaede — og i to maaneder
behandlede værre end svenske galeislaver.» Der krævedes
erstatning baade til Stead og Everth, for den sidste for hans
uddrivelse af pakhusene og for den skade, der var voldt hans
handelshus ved at nedsætte dets anseelse.
Denovan var ikke tilfreds med tilbudet om udleveringen af
varerne til Stead. Stead var for ham kun et redskab. Hvis
Bodøsagen skulde ende med en udlevering af Steads varer, vilde
han intet have havt for sin møie. Han vilde ikke faa noget
for sin «omarbeidelse» af dokumenterne. Alle hans anstrængelser
for ham selv og Everth — eller vel rettere for Sir Peter Pole &
co. — vilde da været unyttige. Han vilde have en klækkelig
pengesum for sin egen del og for sine rette klienter faa
udpresset af Norge mest muligt.
Sommeren 1820 blev Everth paany trukket frem som den
skadelidende part. Den norske trælasthandel var i en mislig
stilling, og en trudsel om at udestænge Norge, allerhelst Sverige
med, fra det britiske trælastmarked vilde have mægtig virkning.
Der kom en ny engelsk minister ved navn William Vesey Fitzgerald
til Stockholm. Hans handlemaade var ikke bedre, men værre
end forgjængerens. Denovan trængte støtte fra det britiske
parlament, og naar han truede med dets indgriben, kunde han paa
samme tid øve tryk paa Englands udenrigsminister, paa Carl
Johan, paa grev Engeström og paa den norske regjering. Lord
Castlereagh var ved denne tid ikke sikker i sin stilling. Hvis
det nu hed, at udenrigspolitiken ikke tilstrækkelig værnede om
de britiske borgeres interesser, kunde Bodøsagen blive et farligt
vaaben i oppositionens haand. Fitzgerald meddelte grev
Engeström, at det, som var foregaaet paa Bodø, var bekjendt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
