- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
10

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

NORDLANDS AMT.

Noget opsving tog Bodø först, da dampskibstrafiken paa
Nordland blev livlig. Amtets befolkningscentrem ligger nær selve
Bodø, og denne beliggenhed kom først nogenlunde til sin ret, da
forbindelsen blev lettere; derved blev byens opland udvidet. Til
opkomsten har videre bidraget rige sildefiskerier i Saltenfjorden,
stiftelsen af Salten dampskibsselskab, opkomsten af Sulitelma
kobberværk, hurtigruterne, arbeide paa molo og kai, men den
opgave, som Bodø egentlig skulde lose, den direkte eksport af
fiskeriprodukter til udlandet, staar uløst, enten det nu kommer
af, at beliggenheden ikke er saa gunstig i saa henseende
som antaget, eller det ligger i mangel paa foretagsomhed og
kapital.

Byens gjæld steg fra 206 300 kr. i 1890 til 314 000 kr. i
1895 og steg i 1905 til 790 000 kr. Det har været en nodvendig
folge af byens vækst i folkemængde fra i 1865 519 til i 1896
4 309 indbyggere. I løbet af et par decennier har den maattet
iværksætte mange kostbare foranstaltninger som anlæg af
vandværk, opførelse af folkeskole, kirke, middelskole og brandstation samt
anlæg af kloakledninger og betydelige gadeanlæg, bidrag til
molo-anlæg og bygningen af en kostbar kommunal kai.

IJet faste fjeld omkring Bodø bestaar af gneisagtige skifere,
der henfores til glimmerskiferformationen. Ellers er der ler og
sand og myr i Bodø by og omgivelser.

Von Buch skriver i 1807:

Egnen fra Hundholmen er flad, og hele nordsiden af
Salten-fjordens muuding er næsten uden fjelde. Hen til Bodø gaard, en
god fjerding, forer veien over en ganske slet myr, kanske over en
halv kvadratmil stor. Skade, at det er ganske unyttigt land.
Kvæget farter omkring her og forstyrrer yderligere græsvæksten,
idet de stadig synker ned i den myrlændte jordbund. Denne
slette ligner Ørlandet eller endnu mere Lurøens flade dale, thi
ogsaa her ligger der overalt under den sorte torvjord et lag af
hvide smaa muslingskaller og istykkerbrudte skjæl, og dette lag
er heller ikke her hævet mere end høist 30 fod over havfladen.
Det er vel et fænomen, som fortjener opmærksomhed, da det
synes at være fælles for hele kysten.

Nu er, som berørt, adskilligt af Bodømyreu opdyrket.

Bodø havn dannes af den fra Saltenfjordens munding paa
dens nordlige side i østnordostlig retning indgaaende bugt,
Røn-isiken, mellem Hernesskagen og Hjertøen. Den egentlige havn
er indenfor Rundholmen, Nyholmen og Bueroen paa udsiden af
fastlandet paa den sydlige side. Endel af rummet paa sydsiden
indtages af Bodø by. Til ankring benyttedes strækningen fra
Odden i retning til indenfor Nyholmen og bugten indover. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 28 14:39:19 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/norgeslof/18-3/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free