Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BODØ BY
11
inderste del af bugten falder tor ved lavvande. Paa ankerpladsen
er der god holdebund med dybder fra 10 til 18 favne.
Foruden den egentlige havn er der ogsaa en vik paa den
sydostlige side af Bueroen, kaldet Jægteviken, der benyttes til
op-lagshavn, da den, for moloen anlagdes, var mest beskyttet for al
vind fra havet, medens den er udsat for ostlige vinde, der her
falder meget stærke ud Saltenfjorden om vinteren. Fartoierne
ankrer desuden op i Nyholmsundet mellem Nyholmen og
Hjert-øen, hvilket dog er snævert og ikke kan bruges i nogen større
udstrækning, da det danner passagen for ledseiladsen nordover.
Dybden her er 6 til 9 indtil 18 favne med afgaaende bund, saa
det ansees mindre skikket som havneplads.
Bodø havn var, for moloen byggedes, vel beskyttet undtagen
for vinde fra sydvest til vestsydvest, der under storm satte
voldsom sjo ind paa havnen, navnlig i vestsydvest, hvorimod sjøen
var aftagende under vind fra vestsydvest til vest; under vestlige
til nordlige vinde er der smult.
Der forefaldt forlis og sjøskader; saaledes indtraf i aarene
1871—74 13 kollisioner og forlis, medens det ofte hændte, at
fartoier og baade gik i drift og drev ind paa den grunde ler i
bunden af bugten.
Bodø havn er gjennemgangshavn for færdselen til fiskerierne
i Lofoten og Finmarken og har særlig betydning som venteplads
under sildefiskerierne, hvilke ofte foregaar i nærheden, men ogsaa for
sildefiskerierne paa fjernere steder har Bodo havn betydning ved
sin centrale beliggenhed og den lette adgang til forbindelser med
dampskibe, post og telegraf. Havnen er let tilgjængelig,
rummelig og ligger mere fremskudt paa fastladet end de fleste havne i leden.
De nærmeste havne er Arnøerne i 3 sjømiles afstand paa
sydsiden af Saltenfjorden og Vaagøen 1’/a sjømil paa nordsiden,
men denne sidste er mindre god.
Havnen dannes som nævnt af bugten mellem Nyholmen og
Buerøen i nord og fastlandet i øst og syd, og laa, før moloen
anlagdes, aaben mod vestsydvest til sydvest, idet Rundholmen
her var den eneste dækning.
Havnearbeidskommissionen af 1877 anbefalede bygning af
en molo fra Nakken i retning mod Nyholmen ca. 100 m. lang,
og beregnet til 420000 kr. Den forudsattes udført i aarene
1886—95.
Da sildefiskerierne i begyndelsen af 80-aarene havde taget
opsving, blev kravene paa forbedring af havnen stærkere.
I det stoje sildeaar 1883 blev der nær Bodø fisket for 4
millioner kr. af en flaade paa 1000 baade, 150 notlag og 400
kjobefartoier. Eftersom fisket slog til sonden- eller nordenfor
Bodø, søgte fiskerflaaden havnen, dels for at hente efterretninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
