- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
25

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NARVIK BY.

25

kjærrer samt 1 slaamaskine. For en større del er gaarden
Fagernes, da Narvik blev kjøbstad, indlemmet i kjøbstaden.

Ved lov af 29de mai 1901 om oprettelse af en kjøbstad
ved Ofotbanens endestation ved Narvik blev Narvik kjøbstad
overensstemmende med storthingsbeslutning af 25de mai 1901.
Det heder om byens grændse i denne lov, at de ved
Narvik-bugten og Ofotfjorden i Ankenes herred, Salten fogderi,
Nordlands amt, liggende strækninger, for hvilke den almindelige
bygningslovgivning er gjort gjældende ved kgl. resi. af 24de
september 1898, og som ved paafolgende kgl. resi. af 2den
september 1899 er overgaaet til særskilt kommune i
bygningsvæsenets anliggender -— herfra dog undtaget den strækning paa
sydsiden af Narvikbugten, der benævnes «Ankenessiden — skal
fra Iste januar 1902 overgaa til kjøbstad under navn af Narvik.

Grændselinjen for disse strækninger skal nærmere bestemmes
og beskrives samt ved lovlige skifte- og skjelstene udvises ved
en aastedsforretning, der afholdes saaledes, at den senest inden
udgangen af 1901 kan være stadfæstet af kongen.

Den oprettede bygningskommune, til hvilken loven henviser,
omfattede:

a. Paa nordsiden af Narvikbugten af gaardene Taraldsvik,
Lillevik, Framnes og Fagernes med alle fra disse fraskilte
parceller følgende strækninger:

Fra udløbet af den fra Taraldsvikmyren kommende bæk
efter en ret nord og sydgaaende linje op til jernbanelinjen
strækningen mellem denne og fjorden indtil Taraldsvikelven, fra denne
elv strækningen mellem fjord og fjeld indtil Møllenelven paa
gaarden Fagernes’s grund.

b. Paa sydsiden af Narvikbugten af gaardene Ankenes med
alle fra disse udskilte parceller strækningen:

Fra udløbet af den østligste bæk i Mollerjordhaugen mellem
fjord og fjeld indtil en ret mod nord—sydgaaende linje over
Ankenes kirke.

Strækningen paa sydsiden af Narvikbugten kaldes
Ankenessiden, og den hører efter loven ikke med til Narvik kjøbstad.

Byens grændser er bestemte ved kgl. resi. af 3dje januar 1902.

Byen oy dens gader. Narviks omgivelser er vakre. Over byen
mod sydøst hæver sig det 1 270 m. høie Fagernesfjeld, der er
grønklædt langt opover, mod nordøst for dette ligger Totta eller
Rombakstøtta, som er 1 243 in. høit og har en eiendommelig form
som en spids hue eller en patte. Mod syd sees den grønne
strand eller li langs fjorden ved Ankenes kirke, og over dette
hæver sig Kongsbaktind med sine botner, snefonner og bræer
1 576 m. høit, og længer vest ligger Raanekjeipen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free