- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
32

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

NORDLANDS AMT.

regning og var en stor treetages bygning af granit. Det er nu
helt fjernet.

De barakker, der tjente som arbeiderboliger, var
sammen-spikrede af 1 -toms uhøvlede bord og klædte med pap eller torv.
Der fandtes omtrent 20 barakker i Narvik, og i mange af dem
var flere familier sammenstuvede.

Den 15de juni 1898 besluttede storthinget anlæg af
Ofotbanen, og stedet, som fra 1887 havde været kaldt Viktoriahavn,
havde i 1898 kun 5 eller ti huse. Fra 1889 til 1898 laa alt
arbeide nede.

Da statsraad Nysom i 1898 i Narvik forestillede banedirektør
Fleischer og de øvrige ingeniører for Narviks daværende befolkning
og forklarede om den vordende by, bestod auditoriet af en
haand-fuld nordmænd og nogle fjeldfinner, som afsang salmen Nu takker
alle Gud». Omgivelserne viste kun myr, fjeldknauser og lidt
birkekrat, og gaardene laa vandsyge, vanskjøttede og udyrkede.

Da arbeidet paa Ofotbanen besluttedes optaget i 1898,
begyndte en livlig spekulation i eiendomme omkring banens
endepunkt, ligesom nærliggende fosser i hele distriktet blev opkjobt
af spekulanter med fremtidig industriel udvikling for øie. De
indledende arbeider for baneanlægget gjorde, at folk fra omegnen
søgte til Narvik, og der blev allerede i 1898 adskillig
tilstrømning af arbeidssøgende til jern baneanlægget. Folk i egnen fik
snart afsat sine produkter til høiere priser, og jordbruget i Ofoten
begyndte at tage sig op.

I Narvik blev det paa grund af tilstrømningen af mennesker
smaat om husrum, og om vinteren herskede vandmangel. Særlig
i den første tid var det vanskeligt for vand. Mænd og kvinder
samledes i flokke med bøtter og oser omkring smaa
vandansamlinger. Om vinteren forsvandt som oftest disse, saa vandet maatte
kjores fra Tavaldsvikelven, og kjøringen kostede 1 kr. fustagen.
Senere, efterat grubeselskabet havde lagt sin ledning, flk man
fra sidst i 1900 kjøbt vand paa Frydenlundsmyren mod billetter
til 2 øre bøtten

I Narvik boede sommeren 1898 neppe 50 mennesker,
Fagernes og Ankenes ikke medregnet, i februar 1899 var der omtrent
300, i 1899 øgede folkemængden til 1 800.

Blandt dem, som søgte til Narvik, var ogsaa en hel del
havarerede eksistenser, og der blev snart temmelig store
vanskeligheder.

Trangen t.il husly blev stor i 1899; der var yderst faa huse
i Narvik og i omegnen. Man søgte ly i boder og udhuse, i gamle
baadvenge, der laa paa stranden; dette kunde til nod gaa, saa
længe sommeren varede, men til vinteren trængtes bedre husly.

Endel af de ældre huse forbedredes og udvidedes, og da det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free