Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NARVIK RV
var vanskeligt at faa grund, blev de tildels paabygget og indredet
for at skaffe plads til saa mange som muligt.
Nybygninger reiste sig paa grunde under gaarden Framnes
og paa grunde, som enkelte fik bygsel paa af kommunen, men
vilkaaret var, at om staten i jernbanens interesse eksproprierede,
saa skulde grunden ryddiggjøres.
I sommeren 1899 var der i Narvik mange underlige
bygværker at se.
Jernbanearbeidet beskjæftigede i 1899 ved aarets begyndelse
omkring 400 arbeidere. Sommeren og hosten udover øgedes
ar-beiderstokken, og der var ved aarets udgang omkring 800
arbeidere. Samtidig blev der i Narvik gaaet igang med et større
kai-anlæg for udskibning af jernmalm, hvilket arbeide ved aarets
ud-gang beskjæftigede omkring 300 arbeidere.
Særlig fra sommeren og høsten 1899 havde mange andre
næringsdrivende nedsat sig i Narvik og nærmeste omgivelser samt
i Rombaksbotn, som var gjennemgangsstedet for den svenske og
en stor del af den norske varetransport under jernbanebygningen.
Disse steder fik saaledes i en ganske kort tid en meget stor
befolkning.
Bebyggelsen holdt paa langt nær ikke skridt med behovet.
Ved aarsskiftet 1898 —99 var der ca. 300 beboere inden det
til by regulerede strøg, og antallet voksede til 1 800 i løbet af
aaret 1899.
Størstedelen af grunden i Narvik var kjøbt af staten, og ud
paa sommeren begyndte den at bortfæste tomter, saa. folk kunde
faa bygge. Følgen heraf var, at de huse, som var, overalt blev
stærkt overbefolkede. De mindste kot og de usleste loft blev
stuvet fulde af folk. Man boede i sine baade ved eller paa sjøen,
eller man hvælvede fembøringer paa land, paa bare jorden, og
indrettede sig der.
I sommertiden var der hus under hver busk, og især
plankestablerne nede ved kaien havde stor tiltrækning for de husvilde.
Gamle stalde og sauefjøs blev taget til beboelse, som de var, og
enkelte boede i telt, til længe efterat marken var snebedækket.
Paa grand af den store efterspørgsel blev husleien urimelig
hoi. Det bedredes udover høsten og vinteren, da en hel del
arbeiderbarakker blev opført dels af den norske ståt for
jernbane-arbeiderne og dels af det svenske aktiebolag for kaiarbeiderne;
derved blev den værste mangel paa husrum afhjulpet.
Kloaker var der ikke tale om. Priveter var sjeldne, og folk
gjorde sit fornødne, hvor det faldt beleiligt. Vand hentede man
rundt omkring i myrhullerne, hvor man kunde finde det, og da
disse frøs igjen, maatte det hentes lange veie. Man maatte
betale optil 1 kr. tønden for vand.
3 — Nordlands amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
