- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
37

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NARVIK BY.

37

Narviks egentlige anlægstid er dog over, saaledes at den
normale udvikling nu skulde tage fart.

Det kan imidlertid sees, at den store fremgang, som i sin
tid spaaedes Narvik, vil lade vente paa sig. Forhaabningerne
var overdrevne, og saaledes som malmudskibningen foregaar,
tiltrænges ikke et saa overmaade stort antal arbeidere. Der
tiltrænges i Narvik indsigtsfulde og solide handlende, forat ogsaa
den trafik, som ikke er afhængig af malmeksporten, skal tage
noget opsving.

Med udførselen af fersk fisk med Ofotbanen til Sverige er
det ikke gaaet godt. Da jernbanen blev aabnet, vilde mange
drive handel, og der blev sendt megen daarlig fisk med
jernbanen, saa man mistede tilliden til den hele fiskehandel.

Til at holde fiskehandelen og anden handel nede bidrager
vistnok det mindre heldige arrangement ved jernbanen, idet
Narvik station ligger nær Taraldsvik, hvor der ikke er havn, 1.5
km. fra havnen, og endestationen ved Fagernes, hvor
fiskehandelen vel nærmest skulde foregaa, er, som før berørt, ikke trafikeret
ved regelmæssige tog, hvad der vel er den første betingelse for
en livlig handel med fersk fisk.

Bergarterne i Narvik er forskjellige graa krystallinske skifere,
glimmerskifere med granat og forskjellige granitiske gange.

Skuringsmærker paa torvet i Narvik by har retning mod
vestsydvest. Ved Fagernes er der en moræne ved indløbet til
Beisfjorden. En stor del af Narvik er meget myrlændt.

Kjøbstadens havnedistrikt begrændses mod syd af en ret
linje fra Ytre Katleberget paa den østre side af Beisfjorden til
Lapnesodden paa den vestre side og mod vest af en ret linje
fra kirken paa Ankenes til den vestligste pynt af Framnesodden,
saaledes at den mellemliggende del af fjorden med
strandstrækninger omfattes af havnedistriktet.

Desuden henhører under havnedistriktet strækningen fra Ornen
i øst til Ytre Vasvikpynt i vest omfattende Taraldsvik og Vasvik.

Havnen ved Narvik er tidligere omtalt (bind II, pag. 613).

Saasnart man kommer ind paa Narvikbugten udenfor
Framnesodden, er der næsten altid stille, selv om det blæser friskt
ude paa fjorden. Dog tager den vind, som kommer ud
Beisfjorden, haardt.

Der er i Narvik en interimskirke paa Frydenlund, hvilken
egentlig er gymnastiklokale for skolerne.

Af offentlige bygninger er jernbanens administrationsbygning,
en murbygning i 2 etager, beliggende 37 m. o. h. nord for
kommunens kai med udsigt over omgivelserne og fjorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free