Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HINDALEN HERRED.
."> 5
gaarden Urvoldviken. Ved en kort strøm staar det i forbindelse
med Tosen; det er rigt paa stor ørret og laks.
Ovre Skrovodalsvatn, 382 m. o. h., 1.4 km. langt, 0.4 km.
bredt, optager bunden af botndalen Øvre Skrovodalen; det har
steile sider og aflob til Kolsvikbogen.
Kvitdalsvatn, 360 m. o. h., 1.1 km. langt, 0.4 km. bredt, ligger
i den dybe, botnformede dal Kvitdalen. Omkring vandet er gode
fjeldbeiter og renbeiter.
Tosdalsvaln ved gaarden Tosdalen ligger i den dybe, trange
dal af samme navn; der er lidt skog omkring. Hoiden over havet
er 140 m., største længde er 0.9 km. og bredden 0.45 km.; det
er rigt paa ørret. Del har afløb gjennem Tosdalselven, senere
Storelven, til Tosbotn.
Øvre Jordbruvatn paa grændsen af Vefsen, 690 m. o. h., er
omgivet af snedækkede fjelde, som især paa vestsiden er høie og
steile. Paa sydvestsiden ligger Tverfjeld, der sender en isbræ
uæsten lige ned i vandet. Der ligger ofte is aaret rundt i selve
vandet. Vandet er bredest i den nordre del, smalt paa midten.
Dets største længde er 3.4 km., største bredde er 0.8 km.
Foruden disse storre vande er der en mængde mindre vande
og tjern i Bindalen herred.
Kyst og fjorde. Bindalen herreds fjorde og havne er
tidligere omtalt i afsnittet om havet og fjordene (bind I, pag. 311).
Kystlinjen i Bindalen herreds fastland er 293 km. lang.
Bindalen herred har lange fjorde; hovedfjorden er
Bindals-fjorden og dens fortsættelse Tosen. Bindalsfjordens munding syd
for Kvaløen kaldes Roingen, og denne fortsætter mod nordost i
Bindalsfjorden, medens en fjord Kjella gaar mod syd.
Strømmen bærer som regel ind i fjordene ved stigende
og ud ved faldende sjø. Strømmen i Bindalsfjorden vest for
Stavo og I mø er til enhver tid stærk.
Kysterne langs de ytre smaa vær og øer er låve, som
regel vanskelig tilgjængelige paa grund af sjøgang og dragsug.
Seilads med fartoier i strøget mellem Ginisan, Terjan og
Bindalsflesene er vanskelig ilden kjendtmaud.
Havne og ankerpladse. I Otervik paa Roingens
sydside kan til nød ankres for strøm og stille, men der er ingen
havn. Paa Austra er noksaa god havn med god bund ved
Opdal. Man ligger bedst mellem skjæret og nøstet paa sydsiden af
vaagen. Smaafartøier kan ligge mellem Horsfjordøen og landet,
lidt indenfor nøstet, paa 16 m. vand. Strømmen gaar temmelig
strid ud og ind sundet, der er grundt og ganske smalt.
I Sandviken ved Haalopneset kan man ankre udenfor nøstet
5 — Nordlands amt III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
