Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HINDALEN HERRED.
."> 5
Hønseholdet er blevet øget. Paa næsten hver beboet gaard
og husmandsplads holdes høns, fra 5 til 10, enkelte op til 25
og mere.
Bindalen havde i 1905 4 meierier:
Vi kaga a r den s meieri fra 1897, Bindalseidets
meieri fra 1896, Roi tvo Ids meieri fra 1898 og Holme
meieri fra 1901, hvilke alle eiedes af melkeleverandørerne;
tilsammen blev i 1905 indveiet 152 263 kg. melk, og der
tilvirkedes 5 609 kg. smor, og solgtes endel fløde. Den skummede
melk tilbageleveres leverandørerne; der sysselsattes 4 kvinder.
Maskinerne drives med haandkraft.
I Bindalen herred har enkelte fjeldfinner tilhold med sine
renhjorder.
I trakterne om Bjørnstokvatn, Leiraavatn og Dagslaattvatn er
ypperlige renbeiter, og her pleier en fin at have tilhold. I
Skrovodalen holder ogsaa en finnefamilie til vaar og host; der er
koje ved Nedre Skrovodalsvatn. I Skrovodalen er udmærkede
græsgange, tildels slaatteland. Der siges, at finnen volder ikke
liden skade, idet renen ligger indpaa markerne langt udpaa
vaaren og æder op og tramper ned græsset. Om sommeren
trækker finnen med renen østover. I egnen om Søbergsvatn—
Jutulfjeld holder ogsaa ren til. Om vinteren drager finnerne til
øerne udenfor.
Skog. Gran, furu og birk er skogdannende træer. Desuden
vokser der silje, asp, rogn, hæg, alm og or. Der er i det hele
ikke saa meget skog i herredet.
Paa flere steder er særlig granskogen væksterlig; furuskogen
vokser mindre godt; birkeskogen har ofte lioksaa god vækst.
Lavere skogaaser er der i Vasbygden mellem Tosen og
Velfjorden og i Aaen, som er Bindalens betydeligste dal. I disse
to dale er de vakreste skoge i herredet, men de er adskillig
medtagne.
Bestanden er overhovedet meget forskjellig i Bindalen
herreds forskjellige dele. I de ytre strøg har skogen mindre
udstrækning, og den er mindre væksterlig end i herredets indre del.
Skogen har været tilstrækkelig til herredets eget behov, og
der er ogsaa afsat ikke lidet tømmer, træmaterialier og ved til
kystdistrikterne omkring, og desuden udskibet endel.
Der har tidligere været hugget temmelig stærkt, saa skogene
er blevne forringede og afsætningen gaaet tilbage.
De i havet, vest for Roingen, liggende øer er helt snaue.
Bomskaalas skraauing er skogbevokset, men træerne er smaa,
mest løvskog, tildels løvkrat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
