- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
72

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

NORDLANDS AMT.

Bedre er skogbestanden om Kjellas bund og paa halvøen
mellem Kjella, Bindalsfjorden og Sørfjorden. Her blev skogen
for stærkt udhugget i midten af 1880-aarene.

Ogsaa skogene omkring Harangsfjeld, Myrmarkvatn,
Skotnesfjord og Selfjord blev paa hin tid stærkt medtagne.

I dalforet fra bunden af Harangsfjord, Eldvatn. Fjeldvatn og
Storvatn og videre langs Auneelven og Barstadelven, i Yasbygden
og omkring Lille Søbergsvatn opimod Hongfjeld er der noksaa
god skogmark. Især omkring Storvatn i Vasbygden har skogen
været frodig. Ogsaa her blev skogene medtagne i 1880-aarene.

Dette gjælder ogsaa om skogene om Sørfjorden, Kollbotn og
Bindalsaaen, til omkring Aabjørgvatn.

I Ringvasdalen, omkring Kalvkruvatn og Kalvvatn, er endel
barskog og løvskog.

Langs dalføret fra Haarstad (ved Bindalsaaen) nordover over
Aunesæter til Urvold og videre til Reppen er fjeldene skogklædte;
ligeledes er der endel skog, væsentlig løvskog, omkring Glømvatn
og i Glomdalen.

Fjeldskraaningerne mod Tosen er skogfattige. Paa nordsiden
af fjorden er dog endel skog fra Mehammeren til henimod
Landebygden.

Paa sydsiden er strøget omkring Kolsvik, Bogelvdalen og
Nedre Skrovodalen skogbevokset. Ved Tosens bund, omkring
Borkamoen, Tosbotn og den nedre del af Svartvasdalen er der
ganske gode skogstrækilinger, væsentlig gran.

Dimensionerne er gaaet tilbage, men der leveres endel storre
salgslast og smaatømmer.

Herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer, og der
sælges endel brændeved. Der bruges noget torv til brændsel.

Der forarbeides en del baade i herredet. Middelpris i 1905
pr. favn birkeved var kr. 8.50, for furu kr. 7.00 og for gran
kr. 6.50. Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstommer var
kr. 0.15 pr. løbende meter, naar dimensionerne var 6 ä 7 m.
lang, 13—15 cm. top.

1 s af skogen eies af udenbygdsboende og Vioo af
udlæn-dinger.

Der er endel snaumark skikket til skogkultur.

Nogen flodning af tommer foregaar i de større vasdrag:

Til Tosen flødes gjennem Storelven og Tverelven ved
Tosbotn ; gjennem Bogelven ved Kolsvikbogen, samt gjennem
Urvold-vasdraget.

Til Øifjorden og Sørfjorden flødes gjennem Bindalsaaen,
Ter-raakelven og Aarsandelven.

Til Harangsfjord flødes gjennem Storvatns og Eidvatns
vasdrag, samt gjennem Myrmarkvatns.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free