Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
NORDLANDS AMT.
Vestlig for dette dalføre ligger Seljemarkfjeld, 385 m., og
Kromfjeld, 398 m., og østenfor samme Sausfjeld, 499 ni., paa
grændsen mod Velfjorden herred. Fjeldsiderne er delvis
bevoksede med gran og furu samt birk. Skogen er stærkt hugget.
Landet paa vestsiden af U r s f jorden har paa
grændsen mod Velfjorden en række høie fjelde fra syd mod nord:
Sæterfjeld, 597 m., Grøndals fjeld, 616 m., Bordvikfjeld, 500 m.
Vestligere ligger Dyrgrovtuen, 400 m., vest for Skaan vik vatn, og
Skaanvikfjeld, 398 m. Lysingen ligger længer mod sydvest og har
to trigonometriske punkter, 607 m. og 648 ni. hoie.
Alle disse fjelde danner som en halv krands om den dal,
som fra Klaven og Kvervet gaar 3 km. op mod øst med en bredde
paa omtrent 2 km.; fjeldet aftager i bredde og ender mellem
Dyrgrovtuen og Lysingen som en botn. Dalbunden er tildels
myrlændt, der vokser birkeskog blandet med lidt naaleskog.
Sydligere gaar fra Sørbotn østlig og nordøstlig Grottemelvens
dalføre, indtil 1 km. bredt, med myr og noget skog. Vestlig for
dette dalføre ligger Grøttemfjeld, 204 m.
Ligeledes fra Sørbotn gaar sydlig et dalføre over til Vikvaagen.
Dalbunden her hoiner sig ved gaarden Knyk og danner der
vand-skjellet mellem de i nord og syd gaaende vasdrag. Dalens bredde
er indtil 2 km.; den er beboet og delvis opdyrket. Vestlig for
denne dal ligger fra nord til syd Sømnesfjeld, 302 m., Mardals
fjeld, 444 m., og Malmsfjeld, 309 ni.
Mellem Sørbotn og Brekosen, en arm af Ursfjord, gaar ogsaa
en forsænkning i fjeldet med en bredde af indtil 2 km., og
heier ogsaa endel bebygning.
Fra Vik og Vikvaagen sydover er der et omtrent 2 ä 3 km.
bredt forland nedover mod indsjøen Hopen og videre mod sydøst
til Hjelmsetbugten ved Bindalsfjorden. Imod øst er dette forland
begrændset af Kjøsvikfjeldet, 454 m., i sydvest af Sundsfjeldet,
246 m., og i vest af Lyngvær f jorden. Forlandet er dels myrlændt,
dels er der lavere aaser som Brokhaug, 100 m. hoi. Saavel
dal-siderne som dalbunden er græsbevoksede og skogbevoksede, med
birk og birkekrat. Paa Kjosvikfjeldets sydøstskraaning findes
noget granskog. Paa dette forland og dalføre er adskillig
bebygning.
Mod sydvest ender fastlandet i Vik herred i Skaarfjeldet,
246 m.
Øerne. Den største o er Kvaløen, der er skilt fra fastlandet
ved Vennesund, det gamle Vinjarsund. Kvaløen har dyrket mark
med flere gaarde, endel myr, løvskog og birkekrat. Den høieste
top paa Kvaløen er Kvaløfjeld, 309 m., sydøstlig paa øen naar
Sørfjeld 219 ni. o. h. og vestlig Jøtulen 162 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
