Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRØN’NØ HERRED.
95
Havnegangene i Vik herred er tilstrækkelige.
Fjeld-beiterne øst for Ursfjorden er gode. Der er udslaatter langs
fjeldsiderne, samt myrslaatter, ligesom taug og tare bruges til
fodring.
Husdyrhold samt f j æ r k r æ i Vik herred:
1900.
Heste...........167
Storfæ..........1336
Faar...........953
Gjeter..........63
Svin......................78
Høns...........1927
Fædriften er en vigtig næringsvei i Vik herred. Den er
gaaet frem i det sidste tiaar, idet stellet i det hele er blevet
bedre.
Melkeproduktionen er i senere tid tiltaget særdeles meget;
der sælges noget melk, og salg af husdyr er af vigtighed.
Faareholdet er aftaget lidt, hvorimod svineholdet er
tiltaget lidt.
Noget kjød og flesk sælges, og meget smør.
Heste opfødes til bygdens behov.
Faareracen er forbedret, idet der er benyttet avlsdyr af
cheviotracen.
Smaagriser af bedre racer er kjøbt fra det Trondhjemske.
Vik havde i 1905 2 meierier: Stensjøen meieri fra
1895, Brekeidet meieri fra 1895, der begge eies af
melke-leverandørerne. I 1905 indveiedes 582043 kg. melk, hvoraf
tilvirkedes 22 245 kg. smør. Den skummede melk leveres tilbage
til melkeleverandørerne; meierierne sysselsætter 1 mand og 2
kvinder, maskinerne drives med damp ved begge meierier.
Skogen er mest birkeskog og birkekrat.
Paa fjeldskraaningerne inde i Ursfjorden samt langs Langvatn,
Mevatn og Sausvatn er der endel naaleskog, væsentlig gran ;
skog-bestanden er oftest medtagen efter stærk hugst.
Paa Kvaløen, Sandværøen og Sømnesøen er der noget birk og
birkekrat.
Væksterlighed og dimensioner er snarest gaaet tilbage.
Herredet kjøber bygningstommer og lidt brændeved. Til
brændsel bruges mest torv og en del stenkul.
Der kjobes hustømmer og skaaren last.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 10 kr., for furu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
