- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
109

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BRØN’NØ HERRED.

109

Langs Skilbotn forbi Kroknes og Rodal til Trælnes og videre
rundt Trælneshatten er der et næsten fortløbende bælte indtil 1 km.
bredt væsentlig bestaaende af sandmoer eller myrmoer, der ofte
er skikkede for dyrkning. Endel af myrerne benyttes som
slaatteland.

De flade, myragtige strækninger ost for Movatn og
Horns-veddin har lovskog, ligesaa dele af Skaarehmyren samt strækningen
mellem Kverntind og Timian, syd for Vedalsgaardene, og nogle
enkelte andre steder.

Øer. De større og mindre øer, holmer og skjær vest for
fastlandet er Torgøen eller rettere Torgoerne med Torgvær og
Kvitingati, Saurenøerne med Uttorgvær, Torgneslandet, Varholmen,
Præstøerne og Salhusrogna, Onsteinen, Kversteinen.

Torgoerne ligger mellem Toftsundet i vest og Torgfjorden med
Brønnøsundet i øst og har en række større og mindre valer og
smaafjorde, hvoraf endel ligger næsten tørre ved fjære, medens
der ved hoivande bliver grupper af større og mindre øer.
Nordlig er der ganske låve aaser med mellemliggende flade strækninger,
tildels med birkekrat. 1 den sondre del er der to høider, skilt
ved Vestvaagen. Det østligste er Torghatten, trigonometrisk punkt,
260 m., kjendt ved det gjennem fjeldet gaaende hul (se bind I,
pag. 200). Dette fjeld lader sig meget vanskelig bestige fra
østsiden og vestsiden og er vanskelig bestigeligt fra sydsiden;
lettere, omend besværlig, er bestigningen fra nordsiden; det er de
mange spalter i fjeldet, som vanskeliggjør adgangen til toppen.
Vest for Vestvaagen ligger Vikerfjeldet, 147 m.

Den søndre del af Torgøen, Heløen kaldet, samt Torgværets
øgruppe er smaakuperet; der er som regel mose og lyng, som
ogsaa tilfældet er med Vikerfjeld og Torghatten, undtagen i hoiden.

Sauren har en række i øens længderetning gaaende låve
aas-rygge med mellemliggende langstrakte myrer. Det høieste punkt,
HoUænderheia, 72 m., ligger paa vestsiden; en lavere knaus,
Saur-sura, 69 m., er mere ionefaldende paa grund af sin form og
kjendelig paa lang afstand. Her er myrer skikkede til torvskjæring
og til opdyrkning.

rttorgvær ligner i sin beskaffenhed Sauren, men lange, smale
sund kommer istedetfor de langstrakte myrer.

Torgneslandet har afrundede, som regel græsklædte hauge;
den sydligste og høieste er græsklædt og har birkekrat.

Varholmens øer og holmer er låve, flade og i almindelighed
græsklædte.

Onsteinen er en samling låve, flade og spredte holmer og
skjær; fordetmeste er de nøgne eller sparsomt bevoksede med
græs; de hæver sig nogle faa meter over havet. Paa selve
On-steinsholmen, hvor husene ligger, er der noget slaatteland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free