Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
I aarene fra 1810 til 1822 fangedes saavel i Nordhusvalerne
mellem Kvalo og Nordhus, som paa ytre side mellem Tofte og
Nordhus en hel del springhval, i et aar 96 stykker, skriver
Nordhuus i 1848, men almindelig fangedes der 60 å 70 stykker hvert
aar. Siden den tid, eller i 26 aar, indtil 1848, blev der ikke
fanget en eneste. Aarene fra 1807 til 1814 var det vanskeligt
for fodemidler, men da kom disse springhvaler vel tilpas. Folk
spiste kjødet med begjær, der fandtes bedre næring i
springer-kjød end i fisk. Et anker tran var det almindelige udbytte af en
fuldvoksen springer.
Kværnstensbrud er der i Brønnø ved gaardene Skomo,
Skille og Eidet: disse brud har leveret kværnstene baade til de
omliggende egne og til forhandling i Bergen. Leopold von Buch
omtaler disse brud i 1807. Det er glimmerskifer med talløse
smaa granater i. Disse staar frem i selve stenen og er ikke
omgivet af glimmer. Derfor kan man benytte disse lag til
møllestene som selbustenen. Man udskibede i 1807 herfra
omtrent 40 møllestene aarlig.
Kværnstensbrud i Ramtind ved Skille og ved Velfjorden nær
ovenfor Eidgaardene omtales af bergmester H. C Strøm fra 1824
og 1827. De fleste stene var kun 3U til 1 alen i diameter og
betaltes i Bergen med 3 til 4 spd.; de faa stene af 2 alens
diameter betaltes med 20 til 30 spd.
Ved gaarden Skaaren har ogsaa været et kværnstensbrud.
Nordhuus omtaler i sin beskrivelse af Brønnø i 1848 disse
kværnstensbrud som en indbringende herlighed. For 50 aar
siden, ytrer han, udførtes til Bergen en mængde kværnstene, og
da havde kværnhuggerne sine visse kjøbmænd, som modtog deres
kværnstene uden forskjel paa størrelse og beskaffenhed ; men denne
handel var i 1848 ophørt. Derimod kjøbte de endnu i hele
Helgeland og nordligere egne kværnstene fra Brønnø.
Gaardene Skomo og Skille var bekjendte for sine
kværnstensbrud.
Fiskeriet er for beboerne af skjærgaarden og øerne den
vigtigste næringsvei; ogsaa fastlandets indvaanere deltager i
fiskeriet, og det er for dem en vigtig binæring.
Paa Kversteinen og Onsteinen drives hjemmefiske sommer og
vinter, ligesaa ogsaa paa de beboede mindre øer.
Kystfiske drives om vaaren langs orækken fra Hensteinen til
Varholmen. Om høsten, naar silden staar inde i fjordene, drives
et betydeligt garnfiske. Som regel reiser en stor del af
befolkningen til Lofoten paa vinterfiske.
I 1811 var der kun én mand fra Brønnø, som reiste fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
