Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VELFJORDKN HERRED.
1 HT
her Lapskaret. Øst for Storfjeldtinden gaar en trang fjelddal op
til Jovøtn.
Dalsiderne er, hvor de ikke er bratte, bevokset med lovskog
og løvkrat; omkring bunden af Storfjord er lidt naaleskog.
Nord for Storfjordens bund ligger Fagerjordklumpen, 451 m.
paa grændsen mod Tjøtta; længer mod øst ligger
grændsefjel-dene Breibladet, 929 m., med Snefjeldtinden, 1074 m.
Lillefjord ender i en botndal; nord for denne fjord ligger
Sildkovetuen, 731 m. Nord for Lilleborja ligger Draugvikhatten,
østligere Børjefjeld, 769 m.
Tøimvasfjeld, 577 m , ligger paa grændsen mod Tjøtta; det
sydligere, Hjemfjeldet, 305 m., skraaner mod øst ned mod Borje
dalen og er nederst langs dalen bevokset med naale- og løvskog.
Øst for Børjedalen ligger Dyraasfjeld, søndre top 916 rn.,
nordre top 908 m. Fjeldet kan bestiges fra Troldvatn. I kolde
sommere kan sneen blive liggende til ud i august.
Skilt fra Dyraasfjeld ved et 540 m. høit skar ligger i nord
O ster dals fjeld, 955 m., paa grændsen mod Tjøtta herred.
Paa grændsen mod Vefsen ligger Visttinderne med høider fra
nord til syd 1178 m., 1034 m. og 963 m. Bebygningen er
spredt.
Den søndre del af fjeldet, ligeoverfor gaarden Strompdalen,
kaldes Daumandsfjeldet. De laveste dele af vestskraaningen mod
Børjedalen og en liden strækning omkring og nordost for
Troldvatn har lidt skog og græs. Paa fjeldskraaningerne er der ellers
nøgent fjeld.
Lillebørja ender i en botn. Halvøen mellem Lilleborja og
Storbørja er høi, Middagsfjeld naar her 770 m.
Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 113).
Geologi. I den indre del af Velfjorden er der
glimmerskifer med mægtige kalksten- og marmorlag paa forskjellige
steder; i den ytre del af Velfjorden er gneis forherskende;
gabbro optræder paa Heggehalvøen; serpentin i et langt, men
temmelig smalt felt er der paa østsiden af Heggefjorden. 1 denne
serpentin er lidt kromjernsten. Gabbroen mellem Heggefjorden
og Sørfjorden hæver sig bråt i Brataasfjeld, 406 m.; paa
Heggehalvøen er en lang kile af kalksten med marmor nær grændsen.
Inde i Velfjorden er mægtige kalksten- og marmordrag;
kalkstenen er graa, fører nærmere grændsen grafit, men nærmest
mod grændsen er marmoren aldeles hvid.
I marmor nær Hommelstø og lidt indenfor Rugaasnesodden
forekommer wollastonit og ofte granat.
Huler og elve, som gaar under jorden, er tidligere omtalt
(bind I, pag. 203 f. og 466).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
