- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
184

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 O ti

NORDLANDS AMT.

I cle senere aar har man lagt større arbeide paa jordbruget
end tidligere.

Af nyland er i femaaret 1896—1900 opryddet omtrent 500 ar.
Der er afgrøftet ældre dyrket mark.

Havebrug er af ringe betydning i Tjøtta,

Der er større myrer i Tjøtta herred, af hvilke en del
vistnok er skikkede til opdyrkning, som senere omtalt.

Havnegangene er ikke udstrakte og i torre sommere
daarlige. De smaaoer, der benyttes som havnegange, lider ofte
af mangel paa vand, som maa føres til kreaturerne, medens
smaa-fæet sørger for sig selv.

H il s d y r h o 1 d samt f j æ r k r æ i Tj otta herred:

1900. 1890.

Heste..............167 174

Storfæ............1 683 1 731

Faar......-1 971 3 635

Gjeter............57 73

Svin..............329 66

Rensdyr......666

Hons..............3 354 1 572

Ænder............— 5

Gjæs..............— 3

Der fodes almindelig ikke flere kreaturer, end der behøves
til husholdningen, og fædriften giver ingen afkastning til salg.
De nærmeste øer rundt gaardene anvendes i almindelighed til
havnegange for kjørene; paa de mindre oer og paa de øer, som
ligger længere ud mod havet, slippes faarene. Paa de ytre øer
holdes enkelte kjør for melkens skyld. Om vinteren fodres disse
med tang og fiskeaffald, da der er lidet ho, og om sommeren
har de daarlige havnegange.

Der er ikke sætre i Tjotta, men der havnes lidt ovenfor
trægrændsen.

I Tjotta herreds sydøstre del er en ubetydelig drift med
ren af finner.

Melkeproduktionen er i de senere aar noget øget.

Der sælges noget kjod.

Bygden kjøber for det meste sine brugsheste.

Tjøtta herred havde i 1905 3 meierier: Mindlandet s
meieri fra 1896, Oplands bygdens meieri fra 1898 og
Tjotta meieri fra 1898, der alle eies af melkeleverandørerne.
Tjøtta meieri blev ikke drevet i 1905, men i opgaven er
medtaget Tjøtta meieris drift i 1904. Den indveiede melk var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free