- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
200

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 O ti

NORDLANDS AMT.

Tro, af pro, udhulet stok eller sten, nu tro, ogsaa om en
vandrende. Ordet maa formodentlig her tages i en betydning, som
det ogsaa synes at have i stedsnavne, en langagtig fordybning.

Mindnes. Gaarden ligger paa den søndre ende af den o,
som nu kaldes Mindland, og 1ste led af gaardnavnet maa
indeholde det gamle navn paa denne ø. Maaske har det gamle
navn, men det er usikkert, været Mynda, der kunde være en
afledning af mund, haand, idet øens fonn kan have givet
anledning til at sammenligne den med en haand.

Klipen maa udledes af klip, klipa, klypa, haandfuld, en
liden smule, og kan saaledes have betegnet et lidet jordstykke.

Trøen, af trø, oldnorsk trpö, indhegnet havnegang eller eng.

Skjelosen ligger ved en vaag med meget smalt indlob; det
er vel dette, som i navnet er betegnet som en os. 1ste led er
vel skel, skjæl.

Rosøen, gammelt navn maaske Röarsøy, sammensat med
mandsnavnet Roarr. Det er egentlig to øer, adskilte ved et smalt sund.

Skotsvær. 1ste led kunde være skot, tilbygning til et hus, i
senere sprog ogsaa brugt om skur, tørringshus fl. Aasen).

Aakerøen, gammelt navn Akrøy, af akr, ager, og øy.

Hestøen sigter vel til, at øen har været brugt som
havnegang for heste.

Omnøen, gammelt navn Amimdaøy, af mandsnavnet Amundi.

Olderøen. 1ste led er trænavnet pir, or.

Bukkøen. Uagtet øen ligger temmelig langt tilhavs, er det
vel muligt, at navnet kan komme af dyrenavnet bukkr, buk.
Det er dog ogsaa tænkeligt, at 1ste led kan indeholde et
familienavn.

Lisøen. Betydningen dunkel; maaske en udtaleform for
Lysøen.

Kvalholmen. Navnet er vel begrundet i en sammenligning
af øens form med en hval.

Taavær. 1ste led kunde være tå, taa, som ofte findes brugt
i navne paa nes, men ogsaa paa skjær og holmer. Andre
forklaringer kunde dog ogsaa være mulige.

Skogsholmen, gammelt navn Skogsholmr, sammensat med skogr,
skog. Det kan foruudre noget at finde dette navn saa langt ud
mod havet; imidlertid bruges jo skog nu ogsaa om en samling
af buske, og en saadan betydning kan ordet vel ogsaa have havt
i ældre tid.

Kilvær kommer vel af kiil, smal, dybt indtrængende vik.

Laanan kommer maaske af laan, oldnorsk Ion, husrække,
lang bygning, hovedbygning, vaaningshus.

Flovær. Disse øer ligger ytterst ude mod havet. Flovær er
sikkert opstaaet af Frovær, idet r ved dissimilation paa grund af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 28 14:39:19 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/norgeslof/18-3/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free