- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
205

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VEFSEN HERRED.

205

Vefsendalen gaar op fra Mosjøen ved Vefsenfjorden herred i
sydlig retning. \

Ligeoverfor Mosjøen ligger Øifjeldet, 814 m., med steilt fald
ned til Vefsenelven, saa her paa dalens vestside kun er et par
pladse og et par kværnbrug.

Hele Øifjeldets østside er steil, men er i den lavere del
ligeoverfor Mosjøen skogbevokset; ellers er fjeldet nøgent og
omtrent ufarbart.

I Vefsendalen følger ikke hovedveien elven, men ligger
østligere; ved Forsjorden bliver dalen smal, atter lidt sydligere
udvider den sig igjen noget. Dalbunden bestaar af sandblandet ler
og har ganske god skogbund. Baade dalbunden og de lavere dele
af dalsiderne er bevoksede med naaleskog og løvskog; skogen er
medtagen af stærk hugst.

Fra vest stoder til Vefsendalen Eitraadalen, der i den
sydlige del har retning mod nord, men saa bøier af mod ost,
folden ved Eitraastrømmen sydlig for Ravnaaen stoder til
Vefsendalen. Noget sydligere ved Faldmoen kommer hovedveien ned
til Vefsenelven, som den senere følger gjennem granskog.
Deier skog opover dalsiden, i høiden er fjeldet bart, og elven er
mægtig. Veien forer forbi Laksfoss, hvor der er bygget en 16.5 m.
høi og 270 m. lang laksetrappe. Veien gaar længer op under
den 390 m. hoie Reinfjeldnaasa over den store Glugvasbro og videre
forbi Felling f or s og Trofoss. Nær denne fos ved Baafjeldmo faar
dalen, der hidtil har havt stigning mod syd, østlig retning og
bliver fra en dal efter bergarternes strøg en tverdal lodret paa
strøget.

Fra Baafjeldmoen til den ca. 14 km. østlig liggende
Fagerlien stiger Vefsendalen ca. 100 m. Dalsiderne gaar for det meste
helt ned til elven og er skogbevoksede og flere steder saa slake,
at der bliver plads for nogen bebygning.

Ovenfor Fagerlien faar Vefsendalen retning mod nordøst, og
Vefsenelven, som her paa en strækning kaldes Stilleelven, danner
.paa et stykke grændsen mod Hatfjelddalen herred, hvorpaa
dalføret kommer ind i dette herred. Ved grændsen støder Store
Fiplingdalen til.

De sidedale, som støder til Vefsendalen paa dennes venstre
eller søndre og vestre side skal forst omtales.

Eiteraadalen gaar op fra Vefsendalen sydlig for gaarden
Ravnaa som et trangt gjel med steile sider mod vest 4 km.; saa
bøier den mod syd og danner en lang, omtrent 1 km. bred,
myrlændt og tildels skogbevokset dal. De lavere dele af
siderne er skogbevoksede med naaleskog og løvskog. Det
myr-lændte jordsmon er lidet skikket for opdyrkning. Dalen er
frostlændt og korn dyrkes ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free