Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
I fjeldene langs grændsen mod Bindalen og Velfjorden
herreder streifer om et par finnefamilier med sine ren, men det er
ikke mange.
Over Granefjeld og Reinfjeld streifer en fin 0111 med ca.
100 dyr.
Vest og øst for Fiplingvøln beiter enkelte finner; vest
for vandene udelukkende norske, som om vinteren drager ned
mod kysten; øst for Fiplingvøtn er baade norske og svenske
finner, som om vinteren drager østover til Sverige.
I fjeldene langs grændsen mod Hatfjelddalen og Hemnes
herreder, i Pilfjeldene og i Jamtfjelddalen, streifer ogsaa om nogle
finnefamilier; de benytter delvis gamle gammer.
Renbestanden er ikke stor. De ostfra kommende svenske
finner indfinder sig mange i følge, saa de norske bliver som
regel nødt til at fortrække til mindre gode renbeiter.
Vefsen herred havde i 1905 2 meierier: Vefsen meieri
fra 1892, Drevjen meieri fra 1899, der begge eiedes af
melkeleverandorerne. Til meierierue var i 1905 indveiet 760 842 kg.
melk, hvoraf var tilvirket 19453 kg. smør, 34823 kg. ost og solgt
meget fløde og melk. Den skummede melk leveres tilbage til
leverandørerne ved Drevjen meieri, men ikke ved Vefsen meieri,
hvor der i det hele foregaar ren meieridrift, og hvor der
sysselsættes 2 mænd og 8 å 12 kvinder, medens Drevjen meieri
sysselsatte 2 kvinder. Maskinerne drives med damp.
Ved Vefsen meieri i Mosjøen har fra 1893 været en
meieri-skole for kvindelige elever.
Skog. I herredet vokser gran, furu, birk, or, asp, rogn,
hæg, ener og vidje.
Efter beliggenheden saa langt nord er skogen væksterlig,
paa enkelte steder meget væksterlig, andre steder er
væksterlig-heden ringe. Det er granen, som er det almindelige skogtræ;
af furu er der forholdsvis lidet. Birkeskogen har adskillig
udbredelse.
Vefsen herred har et stort skogareal, men enkelte strækninger
er stærkt huggede. Skoggrændsen for naaleskogen gaar op til
ca. 300 111., for løvskog noget høiere; løvkrat op til ca. 500 å
600 m.
For nogle menneskealdre siden gik en voldsom skogbrand
over skogen nord for Vefsenelven fra Fjeldbækmoen til Storvatn
og sydover fra Vefsenelven langs Fiplingdalen; store granskoge og
furuskoge brændte, og flere steder, som paa .Terpaasen, er der
næsten ufarbart for gamle, halvforbrændte, nedblæste træer. Her
er dog vokset op god og stor løvskog; den gjenværende naaleskog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
