Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
Jagt i Vefsen herred drives især paa ryper og ogsaa paa
tiur og aarfugl; jerpe forekommer. I egnen fra Majavatn og
nordover i Fiplingdalene holder til mange ryper samt storfugl og
hare; ogsaa nord og øst for Mosjøen er der adskilligt vildt.
Der udførtes fra Mosjøen i vinteren 1905—06 omkring
50000 ryper. Der er lidet bjørn, sjelden ulv. Gaupe og maar
forekommer, ræv er hyppig. Elg forekommer i herredet og
tiltager i antal.
S v e n n i n g d a 1 en sølv- og bly g ruber har i en række
aar været drevet og gav en tid overskud. Disse gruber ligger i
Vefsen, 4 km. söndenfor Grane kapel og 45 km. fra
Vefsenfjor-dens bund ved Mosjøen. Sølvholdig blyglands med fahlerts var
hovedertserne, og disse optraadte paa ertsgange.
Bergarten i Svenningdalen er dels skifere og kalkstene, dels
granit. Her optræder en hel del gange med strøg fra øst til
vest, og de ligger efter hverandre i retning fra nord til syd og
paa en længde af omkring 1 km., 15—20 gange.
Gangmineralet er kvarts, hist og her lidt kalkspat, tungspat
er sjelden. I Svenningaasens gange holder blyglandsen 0.2—0.8
pct. sølv, fahlertsen var fra 4.6 op til 16 pct. sølv; den meste
fahlerts holdt omkring 3—4 pct. sølv. Lyserod, rødgyklig erts
i smaa, naalformige krystaller optræder underordnet hist og her.
Desuden forekommer zinkblende rigelig, men med lav solvgehalt,
arsenikkis, antimonglands, kobberkis, svovlkis og magnetkis.
Det er solvindholdet i gangene, som gav disse værdi.
Der var to hovedgruber: Jacob Knutisens grube, opdaget 1881,
og Svenningdal grube, opdaget 1876.
Gangen i Svenningdalens hovedgrube kjendes i en længde
af 350 m., Jakob Knudsens grubes hovedgang 250 m., og
andre gange er kjendt i en længde mellem 300—400 m., medens
atter andre gange er korte.
Gangene er fra faa centimeter op til 1 m. mægtige og derover,
oftest omkring 0.1—0.25 m. De gaar næsten parallelt, i ost—
vestlig retning, oftest lodret paa skifernes og kalkstenenes strog,
som er mod syd. Dog kan gangene krydse hverandre, og
erfaring har vist, at gangene var rigest paa krydset.
Svenningdalens gange sætter over fra den ene bergart til den anden, og
de kan fore malm baade i kalkstenen og i graniten.
Gammelgrubens gang i Svenningdalen blev fundet omkring
1876; 1877 stiftedes et aktieselskab, som i de förste aar med
fordel afbyggede et ertsparti i den øvre del af gangen; mod
dybet aftog ertsen. Et storre opberedningsværk byggedes.
Omkring 1880 opdagedes mange ertsgange i Svenningsaasen.
Den vigtigste var Jakob Knudsen gang, der nær dagen holdt et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
