Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEFSEN HEHHED.
rigt ertsparti. Det selskab, som eiede denne gang, kjobte den
oprindelige fundgrube med opberedningsværket og fortsatte driften
til 1894, da arbeidet blev indskrænket paa grund af prisfaldet
paa sølv.
Den vaskede malm holdt i 1884- 1886 gjennemsnitlig 0.-25
pct. sølv. Den færdigvaskede malm holdt 5—-10 gram guld pr.
ton. Guldgehalten var saavidt stor, at den øgede malmens værdi.
Malmen fra Svenningdalen blev solgt til Freiberg solvværk i
Sachsen.
I 1889 solgtes 386 tons med et sølvindhold af 1177 kg. og
guldindhold af 3.78 kg., der udbragtes til 106 605 kr.
I Svenningdalens gruber er ialt udvundet malm fra 1877—•
1899 med et sølvindhold mellem 16 000 og 17 000 kg. til en
samlet værdi af 1.5 million kr. Driften har i det hele givet et
lidet overskud, maaske noget over 150 000 kr.
I 1891 var der 61 mand, i 1895 10 mand.
1 de to sidste aar dreves gruberne af et selskab fra Kristiania,
der undersøgte de vigtigste gange paa Svenningaasen samt
Eiteraa-krokens og Ravnaaens blyglands- og zinkblendeforekomster.
Fundet af den sølvholdige blyglands gav anledning til
skjærpning paa mange steder i Vefsen, uden at noget af fundene førte
til drift med udbytte. Af disse skjærp kan nævnes:
Ravnaaens bly- og zinkanvisninger i Vefsen ved
veien til Mosjøen er en række skjærp paa en gang, forende
blyglands og zinkblende, gaaende parallel med de omgivende
kalklag. Gangen kan forfölges 1 500 m. Mægtigheden varierer fra
0.15 til 1 m. Sølvindholdet er ubetydeligt.
St. Olafs grube i Svenningaasen blev drevet paa engang,
der gik parallel med de andre gange paa Svenningaasen og forte
kvarts og kalkspat med nyrer af blyglands.
I Eiteraakrotcen forekom zinkblende, blyglands og kise hist
og her indsprængt.
I Apfjeldet paa gaarden Svartvatn er kvartsgange i kalksten
forende blyglands i smaa nyrer og noget arsenikkis.
I gaarden Granes udmark er i en lys kalksten smale
drummer af kobberkis og blyglands blandet med zinkblende.
Tindhaugens skjærp paa gaarden Baatstrand er drevet
paa kalksten, hvori var blyglands med zinkblende og fahlerts
som nyrer og drummer.
F ellingfors aasens forekomster ligger ret overfor
Svenningaasen paa den anden side af Vefsenelven og forer zinkblende i
en meget kvartsrig hornblendeskit’er, der gjennemsættes af
granit-gange.
Faldmoens ertsanvisning forer zinkblende og kise i
kvarts-nyrer, parallelt med lagene i den her optrændende kalk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
