- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
239

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VEFSEN HERRED.

239

Remmen, gammelt navn Rim, sideform til rimi, langagtig
for-høining, jordryg.

Kagfors, maaske hagi, havnegang. Navnet hentyder til, at
der tidligere ved fossen har været en indhegnet havnegang.

Marken, øvre, gammelt navn Mprk, skog.

Gamarken. Förste led kan mulig være det i nordlandske
navne ofte forekommende ganimi, gamme (flnnegamme).

Røsdalen. Förste led er sandsynlig ruds, genitiv af rud,
rydning, som nu i nordlandske navne overalt synes at være blevet
til Røss-, En fjeldgaard.

Midtmarken, indre, kaldes Haanggaren. Daglignavnet kan være
sammensat med mandsnavnet Hçgni.

Staurremmen. Förste led er sandsynlig staurr, stor. Her kan
dette mulig hentyde til, at gaarden ligger paa en smalt
udlo-bende høide.

Fustskotremmen. Indeholder elvenavnet Fusta, skjont det er
adskilt fra denne elv ved et temmelig høit fjeld. Da skot
imidlertid kan bruges om fremspring af hoit land, er det mulig, at
Fustskot betegner dette fjeld.

Kulstadsjøen. -sjøen af sjdr, betegner som sædvanlig, tillagt
en gaards navn, dennes landingsplads ved sjøen.

Rynes. Første led er maaske et elvenavn af en stamme ry-.

Veset, gammelt navn Viöarsetr, af vidr, skog, og setr, bosted,
opholdssted.

Haukland. Navnet maa afledes dels direkte af fuglenavnet
haukr, isaafald Haukaland, dels af elvenavnet Hauka, Haukuland.

Gløsen, af gløs, en udsigt, nær beslægtet med glos, syn,
beskuelse. Gaarden her ligger ogsaa paa et noget høit punkt.

Volden, af vpllr, vold, græsbevokset slette.

Bjørknes af trænavnet bjprk, birk.

Iiisnes. Første led er vel ris, ris, kratskog.

Aanes. Förste led er å, aa. Aaen er her Herringelven, ved
hvis udløb i Fustvatn gaarden ligger.

Almdalen. Maaske sammensat med elvenavnet Alma, dannet
af trænavnet almr. Gaarden ligger ved Almdalselven, en stor
tverelv til Herringelven.

Osterherring, øvre, kaldes Setræ eller Luren. Af daglignavnene
er det første sætr, sæter, det andet litör, i det gamle sprog brugt,
som det synes, om en stok, særlig om en udhulet stok i
forskjellige anvendelser. Som stedsnavn bruges det som andre ord
med lignende betydning om fjeldtoppe, og deraf er dets brug som
navn paa gaarde og pladse maaske at aflede. Her hentyder det
vel ogsaa til noget fremspring i det nærliggende fjeld.

Stien, af stigr, sti, hvilket som gaardnavn dels synes at
sigte til høi beliggenhed, dels til, at stedet har ligget ved en gangsti.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free