- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
240

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 O ti

NORDLANDS AMT.

Lillesmedseng, øvre, gammelt navn Smiöseng, sammensat med
mandsnavnet Smidr eller smiör, smed, haandværket

Jord bæksletten. Jordbæk pleier i Helgeland at betegne en
bæk, som paa et stykke gaar under jorden.

Rokaasen. Förste led kan være rokka, jernrust, hvorved
navnet vil faa samme betydning som Ryöåss, af ryö, rust.

Hellefjeld, ytre. Navnet tilhorer egentlig det nordenfor
liggende store fjeld. Förste led kan vel være hella, helle, uagtet
dette ord vel nu her udtales hylla.

Guldmoen. Förste led maa være mandsnavnet Gulli.

Groftremmen. Første led er grofte, som i Nordland og
Namdalen betegner planten bregne.

Skjetviken ligger ved en vik af Mjaavatn. Skit- maa sigte
til myret, blød jordbund eller til dyndet bund i viken.

Mjaavatnet, gammelt navn Mjåvatn, hvori förste led er mjdr,
mjör, smal. Navnet tilhorer egentlig det vand, ved hvilket gaar
dene ligger. Dette ligger imellem Fustvatn og ømmervatn og
er i forhold til disse langt og smalt.

Gofuhaugen, af godfader, gofar, bedstefader.

Strømsnes ligger ved den korte elv mellem Ømmervatn og
Mjaavatn, som udenfor gaarden ved nogle holmer indsnevres
til en strøm.

Turneset. Første led er früfa, tue, i stedsnavne oftest brugt
om høider og fjelde. Her maa sigtes til en hoi fjeldkoll lige
indenfor gaarden, som ligger paa et nes ved Ømmervatn.

Troldaasuren. Sidste led er urö, nr, stenhob. Troldaasen
maa være det indenfor liggende fjeld, hvor der efter kartet er
en bækkedal, som kaldes Trolddalen. Da Trolla findes brugt
som elvenavn, er det tænkeligt, at bækken her ogsaa har havt
dette navn. Men navnene kan ogsaa være ligefrem sammensat
med troll, trold.

Ommerrashoved ligger ved Ømmervatn nær mundingen af
den fra vandet udløbende elv. Ømmervatn har vel oprindelig
havt et usammensat navn. Det kunde mulig være dannet af
imbre, i Nordland ymmer, hymber, havlom.

Næverveien med Kaldaaliaugen. Næverveien, vel af næfr,
hentydende til birkeskog. Ved gaarden fakler der ud i Ømmervatn
en elv, som paa kartet kaldes Kaiaaen, af kala, at gjøre kold.

Hatten har navn efter et høit, isoleret og spidst fjeld
østenfor gaarden. Hatten, oldnorsk hçttr, er et meget
almindeligt fjeldnavn.

Angermoen antages at være et nedsættende navn»,
sammensat med anger, anger, fortrydelse.

Bjørkremmen blev optaget 1708. Kommer af trænavnet
bjgrk og rim, langagtig forhøining.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free