- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
247

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MOSJØEN LADESTED.

2 47

Stedets fortid. Halvøen mellem Vefsenelven og dens
bielv Skjerva udgjør en del af gaarden Mos grund; den var i
ældre tider rimeligvis bevokset med skog undtagen ude paa neset
ved begge elves sammenløb.

Allerede langt tilbage i tiden havde de langs Vefsenelven
boende bønder helt op til Svenningdalen hoder paa stranden langs
elven. De deltog nemlig i vinterfisket, saavel i Lofotfisket som
i fisket ved Gjeslingerne. Derhos havde bønderne her boder,
hvori de opbevarede bøtter, daller, osekar, aarer o. a. m., som
de arbeidede og bragte ned til Mosjøen. Boderne bar gjerne navn
efter den gaard, hvori eieren horte hjemme, «Valrvgbua»,
Fald-mobua» o.s.v.; der var i almindelighed ildsted, grue og skorsten,
saa eieren kunde koge og sove der, naar opholdet tog flere dage.

Ude paa neset havde proprietærerne ialfald senere boder,
hvor deres fuldmægtige tog imod jorddrotslige rettigheder, naar
disse ikke var blevet erlagte paa de almindelige fjerdingsthing i
april og november — ledingsbergsthinget for Vefsen holdtes i
almindelighed paa Tjøtta.

Det var især 2 gange om aaret, foruden til vaarthinget, at
bønderne kom hid, nemlig ved det saakaldte St. Olai marked ,
der rimeligvis var urgammelt, og om hosten i tiendebyttet. Da
kom øboerne til Vefsen med sine varer: saltet graasei, sur sild,
rodfisk, saltet eller i hænker, samt kveite, saavel saltet som
op-skaaret til rav og rækling. Der dreves saaledes en ganske livlig
tuskhandel. Borgerne mødte ogsaa frem og falbød sit kram.

Det var mest husmænd, som hoede paa Mosjøen, til stedet
i 1780 fik en handlende.

En missionær for Vefsens finner boede i Mosjøen i tiden
1728—40. Han underviste finnebørn i den paa Mosjøen staaende
finneskole, der senere blev flyttet til Hatfjelddalen.

Mellem 1780 og 1790 skal et stort sneskred fra Øifjeldet
være gaaet helt over elven og for en liden tid dæmmet denne op.

Omkring 1825 havde strandstedet Mosjøen 8 vaaningshuse,
desuden var der ikke faa nøst og nogle smaabrygger.

Gabestokken ved Dolstad kirke blev fjernet i 1850-aarene.

Indtil ud i 1860-aarene var det endnu skik at føre hjem
med sig den i Lofoten avlede» lever; denne blev efter
hjemkomsten brændt til tran paa de 4—5 brænderier, ovne, muret af
graasten med en skorsten paa midten.

Der holdtes mange gjeter, og hver morgen og aften blev
dyrene ført over elven til og fra Øifjeldet.

«Traugskarvinden har til sine tider anrettet skade paa
hustage og bordklædninger. Den rasede voldsomt 2den juledag 18ti5,
da den i 3—4 timers tid feiede helt eller delvis bort ! 4 af de
daværende huses tage og kastede ned et par huse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free