Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
aaen og Lilleelven er gjennemfuret af utallige smaadale og
gjel og har utallige smaatoppe. Lavere langs Rossvatn er mere
jevn overflade dækket af græs og skog.
I den sondre del ligger Vaagvasfjeld med Durmaalsfjeld
samt Tuen, 593 m., Reddiken, 622 m., Svarthammeren, 1000 ru., og
Krutvasrøddiken, 1039 m. Disse fjelde har steile sider, som
tildels er utilgjængelige. Vaagvasfjeld, 1 120 m. og 1 121 m.,
ser fra vest ud soui en top; herfra er vakker udsigt.
Rossvasholmen i Rossvatn har fjelde med længderetning fra
sydost til nordvest og med hoide indtil 574 m. Hoiest oppe er
der smaatoppe. Vestlig paa øen ligger Glosen, 441 m. høi.
Fjeldsiderne langs Rossvatn og Favnvatn samt Krutaa- og
Bjorkaavasdragets dale har græs og skog, er ellers mosbevokset,
og kun i de høieste og bratteste dele er der nøgent fjeld. Hvor
fjeldene bestaar af serpentin, har de en gulbrun farve i
overfladen.
Skindfelddalen gaar fra Norge over Ovre Skindfeldvatn, 654 ni.
o. h., og Nedre Skindfeldvatn ostover med afløb til Sverige.
Dalbund og dalsider er græsklædte og mosbevoksede. Omkring
Nedre Skindfeldvatn, 605 m. o. h., er noget birk og birkekrat.
Arealet af bræerne i Hatfjelddalen herred er 60.60 km.2
De er tidligere omtalt (bind I, pag. 110 og 114).
Geologi. I Hatfjelddalen har skiferbergarter en
overordentlig stor udbredelse, saaledes omkring Rossvatn, i selve
Hatfjelddalen og ostover til grændsen, medens granit og gneis
danner den sydlige del af herredet ligesom den nordlige del
omkring Okstinderne. Ogsaa nogle gabbrofelter forekommer
sydostlig for Rossvatn.
I Hatfjelddalen er der mange kupper og større fjelde af
serpentin; saaledes det steile, 1 128 meter høie fjeld Hatten, som
hæver sig over det omgivende fjeld.
Langs dalforerne saavel i Yefsendalen som i Hatfjelddalen
er der strækninger langs elvene dækket af aur, sand og ler.
Hatfjelddalens geologi er omtalt tidligere (bind I, pag. 160).
Elve, som gaar under jorden, er tidligere omtalt (bind I,
pag. 467).
Herredets v as dr ag er tidligere omtalt (bind I, pag. 374,
386, 401 og 453).
De elve, hvis nedslagsdistrikter delvis ligger i Hatfjelddalen
herred, er:
Røssaaen med bielvene Kr ut aaen, Gjettindskarelven, Vamvaselven,
Storelven, Spjeltfjeldelven, Bleikvaselven og Bjørkaaselven.
Vefsenelven med bielvene Elgsvotns vasdrag, TJnkerelven, Susen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
