Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H ATF J E LD D A LEN HERRED.
271
Hoide o. li. Længde. Bredde.
Km.2 M. Km Km.
1 vand.........0.2
Reiphornvatn.......0.4
Simleelven.......0.2
Cavlarsvatn, nordre .... 0.2
Tiplingvatn, vestre.....2.1 683 4 0.8
Tiplingelven.......0.4
Simskarelven.......0.4
Kraakvatn........0.5 . 895
Simskarvatn..............3.3 877 4.5 1.2
Vand syd for Simskarvatn . . 0.1
Del af Bisegvatn..........0.4 863
Kjukkelvatn..............2.7 824 4.0 1.5
971 smaavande......15.4
Tilsammen 313.2
Røssvatn, Nordlands storste indsjø, er tidligere beskrevet
under Røsaaens vasdrag (bind I, pag. 401).
Røssvatns længde fra bunden af Østerbugten til bunden af
Vesterbugten er omtrent 42 km.
Bredden fra Strømmen til bunden af Krutaabugten er 18 km.
Bredden fra bunden af Røssvasbugten til bunden af
Østerbugten er 17 km.
Hatfjelddalen herred er et indlandsherred uden kyst
mod havet.
Jordsmonnet er i den nordre del af herredet (rundt
Røssvatn) mest myr. I den søndre del er der sand i dal bundene og
forvitringsjord i lierne.
Fra Hatfjelddalen kirke og sydover langs Vefsendalen og
Susendalen er den mest opdyrkede og bebyggede del; meget og
især til eng og slaatteland skikket jordsmon er der baade her og
andre steder rundt Røssvatn og i de lavere dele af sidedalene.
Fra herredsgrændsen ved Storvasli til Elgsvaselvens udlob i
Vefsenelven er jordsmonnet i lierne muldjord, dels paa forvitret
undergrund og dels paa afleiringer af grus og ler. Paa fladlændte
strækninger, hvor vandet vanskelig faar afløb, er græsklædte myrer.
Af mosemyr er her lidet. Paa dalens anden side henimod gaarden
Lånes er mere myrlændt og snauberg hyppig. Dalbunden i
Susendalen er mest sand med større og mindre stene. I lierne
derimod er mere muld, bedre skikket for jordbrug og skogvækst.
Den øvre del af Susendalen saavelsom Skarmodalen og
Ørje-dalen har dybere muldlag paa forvitret fjeld. Mellem Hat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
