Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a 14
NORDLANDS AMT.
1900. 1890.
Faar..............1 693 2 725
Gjeter ............48 103
Svin . . .... 35 86
Rensdyr............— 164
Høns.......1231 1012
Gjæs..............— 2
Kreaturerne slippes meget tidlig paa vaaren og gaar ude til
senhøstes. I denne tid er de enten ude eller om natten i de
saakaldte sommerfjøs, som er skurlignende udhuse, et stykke fra
gaarden, hvor de melkes. Vinterfjosene er tarvelige og mørke.
Kreaturerne er almindelig smaa. Fjøsstellet har dog gaaet frem,
idet rensligheden med melkestellet har bedret sig.
Sauene er de almindelige stedegne.
Der er langs alle kyster god tilgang paa tang, der for endel
benyttes til kreaturføde.
Melkemængden er i senere tid noget forøget.
Der sælges endel hornkvæg og faar og noget smør.
Herø havde i 1905 1 meieri, Hero meieri, oprettet 1899,
hvilket eies af melkeleveraiidørerne. Der indveiedes i 1905
166 440 kg. melk, hvoraf kjernedes 6 600 kg. smør og solgtes
endel fløde og melk. Den skummede melk leveres tilbage til
leverandørerne; meieriet sysselsætter 1 mand og 2 kvinder, og
maskinerne drives med damp.
Skog. I Herø herred er lidt gran- og furuskog paa østsiden
af Ravnskarfjeld og ved Finbuvatn samt ved Hesthigen.
Noget løvskog er der paa forskjellige øer, især paa Dønna,
men den er ikke synderlig væksterlig. Ogsaa paa nogle andre
øer, Vandved, Slajiø, Æsø og Herø, er løvkrat.
Tømmer og ved kjøbes fra andre herreder, især fra
Velfjorden og Vefsen.
Dønna har engang været træbevokset. Hvor der tages torv,
findes træstubber og rødder. Enkelte steder, son> paa østsiden
af Straumavøtn, staar igjen skogstubber, hvis dimensioner tyder
paa, at her har været noksaa stor skog.
Det siges, at taget paa den gamle Herø kirke var bygget af
tømmer, vokset paa det flade land vest for Skagavaagen. Nu
eider ikke et træ.
Foruden birk vokser der hist og her lidt rogn, selje og asp.
Paa torv er der god tilgang, men torven er ofte ikke mægtig.
Tørret taug benyttes ogsaa delvis som brændsel.
Herredet maa kjobe ikke alene bygningstommer, men ogsaa
den brændeved, som bruges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
