- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
370

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’370

NORDLANDS AMT.

Ved Husby paa Tomma kan ankres i bugten lige ud for
sjøhusene, 19 til 20 m. og sandbund. Havnen er aaben for sydøstlig
til sydvestlig vind. Ca. 1.2 km. syd for Husby skjærer øst om
Trælneset Alsøvaagen ind ca. 3.5 km. i Tomma. Kun den ytre del
af vaagen tilhører Donnes herred. Bredderne er låve. i
Alsøvaagen er god og rummelig havn. Der styres midt i indløbet;
der er ca. 150 m. mellem slaggrundene. I hele vaagen er god
holdebund. Dybden er ikke over 35 m. Mindre fartøier kan gaa
helt op i vaagens bund.

Havne paa Dønnas østside er:

Vaagsvaagen; indløbet er lige nord for Gulstadhatten og er
smalt og tildels urent paa sydsiden; her løber stærk strøm,
der skifter med flod og fjære. I indløbet er mindste dybde 8 m.;
man holder midt i sundet eller lidt nærmere under nordsiden.
I Vaagsvaagen er forholdsvis jevn lerbund, i den nordre del 30
til 50 m. dybt, medens der syd for Vaagsøerne er indtil 62 m.
dybt.

Gleinsvaagen ved Glein gaar sydvestlig ind mellem Indre og
Ytre Gleinsneset. Den benyttes meget som havn for fartøier, der
hindres af modvind eller stille. Der ankres ret nord for
bryggerne, lidt nærmere sydsiden end nordsiden. Dybden er 8 til
10 m. og lerbund. Fortoiningsringe findes, og da bunden er
af-gaaende, bør landtaug benyttes.

I Nordøvaagen, nordligst ved Donna, er havn; man ankrer
paa 11 —19 m., god holdebund. Havnen er aaben for nordlige
og nordvestlige vinde.

Der er havn i bugten vestenfor Donnes gaard paa 15—19 m.s
dybde.

Paa Løkta er noksaa god havn i Sandaakervaagen. Dybden
er 20 til 25 m., lerbund og sandbund.

Ved Kobberdal er noksaa god havn for mindre fartoier nord
for Bryggeskjæret. Pladsen er liden. Der er fortoiningsringe i fjeldet
paa nordsiden. Større fartøier kan ankre vest for Bryggeskjæret,
i bugten mellem dette og Kobberdalskjæret, 40 til 45 m. dybt.

Svinviken er en ganske god og rummelig havn, 20 m. og lerbund.
Paa vikens nordside ligger Galten med jernsøile og Steinsgrundene,
to sammenhængende stenrev, som er synlige ved halvfalden sjø.
Ca. 300 m. vestnordvest for jernsøilen paa Galten ligger Skallen
eller Breivikskallen, paa hvilken ved fjære kun er S’ s m. vand.

Gode ankerpladse er der ogsaa i Søndre og Nordre Hovsvaagen.
I Søndre Hovsvaagen styres syd om Tarholmen og ankres i linje
med dennes nordpynt paa 20 til 22 m. og lerbund. Der er
fortoiningsringe paa Tarholmen og Troneset. Ved indseiling til Nordre
Hovsvaagen maa man ikke komme Hovsbroen for nær. Med
fartøier, der stikker mere end 3 m., bør man ikke gaa for langt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free