Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’374
NORDLANDS AMT.
Gleinsvatn i vest og Vaagsvaagen i øst, videre mellem Aaker og
Sigerstad, syd for Dønnes kirke mellem Adkvik i øst og Storvatn i
vest, nord for Dønnes kirke og flere steder.
Desuden er der i Dønnes herred en række lange, smale
myr-strækninger, skilte ved smaa-aaser og fjeldknauser.
1 almindelige somre er de fleste myrer i Dønnes herred
bløde, mange steder ufarbare. Over myrhalsene er derfor ofte
bygget stendamme, saa kreaturerne kan komme fra det ene
hoidedrag til det andet.
Paa Løkta er ogsaa endel smale myrer mellem aaserne.
Paa Tomma er der myrlændt mellem Husby og Alsøvaagen.
I Aasvær er Risøen, Hellerøen, Kvitmaasøen og Torstenbergøen
myrlændte.
Flere myrer vilde, som omtalt, kunne tørlægges og opdyrkes.
Nu udnyttes de til havnegange og tildels som slaatteland.
Torv benyttes overalt til brænde. Der er i det hele rigelig
tilgang paa god brændtorv. Torvonnen indgaar som et vigtigt
led i jordbruget.
Paa de allerfleste holmer i Dønnes herred er der ogsaa
brændtorv.
Multer er der rigelig paa myrerne og holmerne.
Jagten indskrænker sig til rypefangst og kobbeskytteri.
Der er ikke lidet rype, og aarfugl er der paa Tomma. Der er
mange sjøfugle: efugl, alleslags maaser, lom, skarv, teiste,
terne, tyvjo, alke, kjeld, forskjellige slags bekkasiner og spover.
Ved Rølvaag paa det nordlige af Dønna i Dønnes er der i
glimmerskifer-marmorformation en forekomst af jernglands og
magnetjernmalm, og ved Sørøvaagen, nordligst paa Donna, er der
jernmalm. Mægtigheden er mellem 3 og 6 m.
De" fleste forekomster er fattige. Malmen paa Risøen ved
Rølvaag kan dog skeides til 40—50 pct.
Kalksten og marmor forekommer baade paa Dønna, Tomma
og Løkta.
Fiskeri. Hjemmefiske efter torsk, sei, hyse, kveite og uer
foregaar næsten hele aaret. Torsk og sei tilvirkes til tørfisk
eller rundfisk, der kjøbes af handelsfartøier. Ueren saltes og
bruges i husholdningen eller sælges til de indenfor liggende
distrikter.
Hjemmefisket er vigtigt, undertiden er der rigt storseifiske.
Redskaberne er store og smaa garn, gangvad efter kveite,
dybsagn og tildels liner.
Til skreifisket benyttes kuttere med og uden dæk samt
listerbaade, ellers smaabaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>