Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’378
NORDLANDS AMT.
1 hl. havre, 1 hl. havre til grønfoder og 15.5 hl. poteter. 0.50 ar
brugt til kaalrabi. Husdyrhold: 2 heste, 22 storfæ, 42 faar,
5 svin og 16 hons. Der var 2 arbeidskjærrer.
Ialt er der 29 personlister for Dønnes gaard nr. 11.
Efter hovedlisten over folketallet i Dønnes havde Dønnes
gaard ialt 32 bosteder, 32 hovedpersoner og ialt 267 beboere.
For 29 personer paa Donnes opgives tilsammen udsæden i 1900:
22.20 hl. byg, 11.25 hl. havre, 24 hl. vikker, 30 hl. havre til
grønfoder, 152 hl. poteter og 100 kg. græsfro udsaaet paa hovedgaarden.
71.35 ar brugt til andre rodfrugter, 45.70 ar til have, deraf 3.71) ar til
kjøkkenhavevækster. Der var 10 frugttræer i hovedgaardens have.
Husdyrhold: 7 heste, 102 kjør, 5 okser, 6 ungfæ, 14 kalve, 183
faar, 14 svin og 135 hons. Der var 1 4-hjulet arbeidsvogn,
14 arbeidskjærrer, 2 slaa- og meiemaskiner og 2 saamaskiner.
Donnes omtales i Haakon Haakoussøns saga, kap. 173, og
var da beboet af den fra denue konges historie bekjendte Paul
Vaayaskalm. Derefter var gaarden en adelig sædegaard, som ved
skiftet efter rigsdrosten Sigurd Jonssøns søn, junker Hans
Sigurds-søn, i 1490 tilfaldt Arald Kane og i midten af det 16de
aarhundrede tilhørte den store jordegoctseier Erik (Ottesen) Rosenkrands,
befalingsmand over Bergenhus len, bekjendt for sin optræden
under syvaarskrigen. Efter hans død 1575 tilfaldt denne gaard
med flere af lians eiendomme datteren Anna, som døde 1618 og
var gift med Frantz Ranzow. Deres søn Henrick Ranzow,
Danmarks riges raad, solgte den til amtmand Preben von Almen til
Fosnes, der eiede den 1661 og døde 1675. I slutningen af det
17de aarhundrede tilhørte Dønnes kommissær, senere amtmand,
Peder Christophersen Tønder.
Ved Kristian V’s brev af 10de februar 1679 tillodes det
amtmand Tønder «at nyde, bruge og beholde Dønnes gaard udi
Nordland og tilhørende gods med lige friheder saasom
Kjøbenhavns indbyggere nyder og haver», og senere fik han kongelig
bevilling til ved testamente at disponere over sit gods. Godset
udgjorde i 1691 alt ialt 201 vog 1 pund 9 mark.
Da amtmand Peder Tønder var død i 169^, gik eiendommen
som stamgods over til hans søn Reinhold Fredrik Tønder; han
satte livet til, da han kuldseilede paa Alterfjorden i Helgeland;’og
over ham digtede Markus Volkvarts en endnu i Nordland kjendt
og yndet vise:
«Sorgetakker, sorte noder maa jeg paa min harpe slaa
og ved Babylonis floder stedse melankolisk gaa.»
Ved hans død kom gaarden til broderen Arnoldus Tønder,
samt i 1711 til dennes enke Marte Anna Emahus, senere gift med
overauditør Peder Brønlund. Bronlund eiede i 1723 «Dønnes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
