Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DØNNES HERRED.
397
Kvæget i Nesne er som regel stedegent, forbedret ved
udvalg af de bedste melkekjor og okser. Faarene er krydset med
cheviot.
Melkeproduktionen er i senere aar forøget noget, og meget
melk sælges til meierierne.
Der sælges husdyr, kjør, okser og faar, som slagt.
Faareholdet er aftaget.
I 1900 var i Nesne 7 meierier i virksomhed:
Strandlandets meieri begyndte i 1898, Nesne dam pm eier i
begyndte i 1899, Bardal meieri begyndte i 1899, H ugl øens
meieri begyndte i 1899, Sørlandets m e i e ri begyndte i 1900,
Sjonen meieri begyndte i 1900, Indre Handnesøens
meieri begyndte i 1900. Meierierne eies af melkeleverandørerne,
og deres samlede omtrentlige værdi anslaaes til 37 200 kr. I
1900 var til meierierne indveiet 399 785 kg. melk, hvoraf var
kjærnet 15 395 kg. smor og solgt lidt flode; den skummede
melk leveres tilbage til leverandorerne. Meierierne sysselsætter
3 mænd og 8 å 9 kvinder Som drivkraft bruges damp i Nesne
dampmeieri, forøvrigt haandkraft.
I Lifjeldene er gode renbeiter. Endel finner har tilhold i
Lussidalen og benytter beiterne om sommeren; om vinteren
beites paa Donna, idet dyrene maa svomme over den her vel 2.5
km. brede fjord Ul vangen.
Skogen i Nesne herred bestaar af løvskog, birk, or, asp
og rogn samt noget naaleskog.
Paa Handnesøen, østre side af Hugla, i Finvikdalen og paa
østre side af Tomma er lavstammet birkeskog, tildels kun krat
Paa Tomma er tydelige spor af, at øen tidligere har været
bevokset med naaleskog.
Paa de lavere partier af skraaningerne langs Ranenfjordens
sydside er der noget løvskog, især birk; i Kvanbakdalen lidt furu.
Omkring gaarden Randalen og paa Rundfjeldets lavere
skraa-ning ned mod Randalen vokser lidt gran, enkelte træer kan naa
op til størrelse af hustømmer; ligesaa er her enkelte furutrær.
Paa halvøen mellem Ranen og Sjona er paa de lavere
skraaninger løvskog og krat. Paa Sjoneidet og de lavere skraaninger
ned mod samme er noget lovskog.
Nord for Sjona er lidet skog. Kun paa skraaningerne af
Nordfjeldet ned mod Pollen, Xordsjona og Helgaavasdraqet er træer,
birk og gran, af brugbar størrelse.
Man hugger fornemlig birken til brænde og sparer
naale-skogen; mange steder bliver selv krat hugget til brændsel.
Paa de steder langs Ranenfjorden og Sjona og paa øerne,
hvor der er lidet eller ingen skog, benyttes torv til brændsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
