Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEMNES HEHREI).
415
Skravlaaens dalfore fortsætter op til Svarthullet, et af
fjeld-finnerne yndet opholdssted; adkomsten er besværlig.
Mellem Elsfjorden og Luktvatn gaar et dalføre fra nord til
syd med afheld baade til nord og syd. I den midtre del er der
tildels myrlændt. Dalsiderne er skogbevoksede. Fra Lnktvatns
vestre side fortsættes dalen sydvestover til Ømmervatn i Vefsen
herred.
Fra Lnktvatns sondre del gaar i sydlig retning Kjerringelvens
dal; i den nedre del er den noksaa bred, med mindre tjern og
med skogbevoksede dalsider.
Dalen forenes med Rundtindelvens dalfore og er saa en trang,
gold fjelddal, som gaar op sydover helt til bræen syd for
Daar-tinderne og kaldes Indrebotn.
Vestlig for forsænkningen mellem Elsfjord og Luktvatn
ligger fjeldene Vargmoen, 293 m., Hjartaasen, 497 m., og længere
mod sydvest Kveldtuen, trigonometrisk punkt, 763 m., paa
grændsen mod Vefsen herred. De lavere dele af fjeldene her har
naaleskog og løvskog.
I den østre del mellem Elsfjorden, Luktvatnvasdraget og
Røssaaen har fjeldene længderetning fra syd til nord; den største
høide ligger sydlig i vestgrændsen mod Vefsen herred, hvor
Daar-tinderne, 1108 m., og Lukttinderne, 1344 m., med sine nøgne
toppe rager op over snebræer.
Der er mange smaadale, hvoraf nogle gaar i nord og syd,
men de fleste enten mod vest til Luktvatnvasdraget og
Elsfjorden eller mod øst til Rossaaen.
I høiden er der en hel del tjern og mindre vande, i regelen
med længderetning fra syd til nord.
Nordlig i denne del af herredet ligger Storsteinsfjeld, 570 m.,
sydøst for gaarden Hatten ; her gaar undertiden fjeldskred. For
endel aar tilbage blev en datter paa gaarden begravet under
et skred.
Østligere ligger Selhornet, trigonometrisk punkt, 685 m. ; det
kan bestiges paa nogle timer fra gaarden Seljeli; det er mosgroet
næsten helt tiltops og nogenlunde jevnt. Paa nordsiden gaar
stadige stenskred. Under pynten paa Selhornet er gjennem
tiderne dannet en stor ur.
Sydligere ligger Grønfjeldet, 720 m., hvis vestside næsten er
en eneste ur, medens østsiden er mosklædt og græsbevokset.
Sydøstlig for Gronfjeldet ligger Snetuen, 750 m., nord for
Krokvatn; vest for dette vand ligger Svartkjønfjeld, 634 m., og
sydlig Ørntind, 617 m.
Sydlig kommer ind fra Vefsen den østligste del af
Smeds-engfjeld, og nordlig for dette ligger Rundtind, 955 m. Fjeldet her
er nøgent ovenfor 600 m.; lavere ned er der mos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
