- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
416

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’416

NORDLANDS AMT.

Sydøst for Rundtind ligger Møllevatn og sydøst for dette
Stortuen og Lilletuen, 509 m. Her mellem Møllevatn og Stortuen
er der kalksten med talrige, eiendommelige, trange gjel og smale
rygge, fornemlig i skogrændsen og nedenfor denne.

Lukttinderne, vestlig paa grændsen mod Vefsen, er hoie
tinder med steilt fald mod øst og med dybe botner.

Den top, hvis høide er 1 344 m., og hvorpaa det
trigonometriske signal staar, tegner sig som en pyramide, seet fra øst.
Toppen er endel afplattet. Den bestiges lettest fra
Vashoved-akslen, der ligger nordenfor. Fra den trigonometriske varde er
udsigt saavel tilhavs mod vest som i syd og nord, medens
Oks-tinderne stænger for udsigten østover. Den sydfor liggende bræ
gaar over i Daartindbræen, dog et par steder afbrudt af
fjeldkamme.

Daartind, 1 108 m., er let bestigelig fra den søndent’or
liggende bræ. I ryggene staar fast fjeld; toppene er dækkede
af ur.

Troldbotnklumpen, 592 m., kaldes en smal høideryg, som
mellem Troldbotntjernene og Heltjernene strækker sig nordover fra
Rundtinds østskraaning. Straks øst for ryggens nordre afslutning
gaar som enslags fortsættelse en anden lang, ganske smal
hoide-ryg, der ender i Krokvatn, som ved denne ryg deles i to næsten
lige store dele.

Landet paa østsiden af Korgen dalen har mange
sidedale, der udmunder i hoveddalen.

Saaledes forener Bjerkaelvens dalføre sig med Røssaaens dal
ved dennes munding i Sørfjorden ; den er ogsaa temmelig bred,
gaar østlig op imellem Rostafjeldet og Vegthaugen.

Dalen bliver snever mellem gaardene Bjerka og Bjerkadalen
samt ved Reinforsmoen; her svinger hoveddalen sydøstlig til
Store Maalvatn og er myrlændt.

Fra Store Maalvatn gaar dalen østover til rigsgrændsen , i
dalbunden er her myrlændte strækninger og større og mindre
sjøer, Bleiking erne, Kjensvatn og Græsvatn.

Fra den søndre bred af Græsvatn gaar et dalføre,
Spjeltfjeld-il alen, sydover; den er delvis myrlændt. I dalbund og paa
dalsider er græs og løvskog, og det er et yndet opholdssted for
fjeldfinner paa grund af det gode beite.

Paa Bjerkadalens sider er der birk og birkekrat; nedenfor
Lille Maalvatn er der lovskog og naaleskog i blandet bestand.

Bjurbækdalen støder til Bjerkadalen ved Reinforsmoen ; nederst
er den en trang fjelddal, saa udvider den sig ovenfor gaarden
Bjurbækdalen, og videre østover er der myr og tjern. Baade i
dalbund og paa siderne er der krat.

Leirskardalen støder til Røssaadalen ved Korgen kirke; i sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 28 14:39:19 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/norgeslof/18-3/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free