Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEMNES HERRED.
41S(
Obstindbræens og Oksfjeldets nordre afheld til Leirskarelven,
Kjensvatn og Græsvatn og de østre afheld til Spjeltfjelddalen er
nederst sparsomt bevokset med krat.
Mellem Leirskardalen i syd og Bjerkadalen i nord naar
Stolpefjeldet 1265 m.; det er skilt fra de snedækkede Okstinder
ved Leirskarbotn og det overste af Leirskarelven. Fra
Stolpefjeldet er en imposant udsigt nordover langt indover Svartisen,
vestover til eiendommelige fjeldtoppe ud mod havet, østover ser
man nord for Okstinderne langt ind i Sverige. Bestigningen er
lettest fra gaarden Jamtjorden efter dalføret og skaret, som fører
over til Store Maalvatn. Nordvestlig følger Grønfjeldet,
trigonometrisk punkt, 1013 m., og videre Kangsen, 788 m.; fjeldet er
nøgent i høiderne, de lavere dele er dels mosgroede og
græsklædte; paa de steder, hvor den ødelæggende nordenvind ikke
kan herje, er flere steder i dalene noget løvkrat.
Paa Stolpefjeldet ligger hist og her mindre strækninger af
evig sne. Fjeldskred gaar ikke sjelden, særlig i Bjerkadalen og
Leirskardalen, hvor skredene flere steder har ødelagt skogen.
Langt østnordøstlig for Røssvatn og paa grændsen mod
Hatfjelddalen ligger Artfjeld, hvis høieste top, 1 198 m., er
nær grændserøs nr. 21 (i. Dette fjeld og det nordfor liggende
Skidlen er paa skraaningerne, især mod Spjeltfjelddalen, bevokset
med mos og græs og er et søgt renbeite af finnerne.
Paa den nordre del af Græsvatn, Kjensvatn, Bleikingerne,
Store og Lille Maalvatn samt Bjerkas dalføre ligger med afheld
til det samlede vasdrag: Græsfjeld, 1147 m., Kjen svas fjeld,
Tver-rostafjeld, 1 065 m., Maaltinderne, 974 m. 5 km. øst for
Maal-tind, som er trigonometrisk punkt, ligger en top, 1015 m.;
Kjensvasfjeldets høieste top naar 1 150 m.
Fjeldene langs Græsvatn—Maalvatn-vasdraget har lavt nede
græs og mos, og er, hvor der er ly for nordenvinden, bevokset
med birkeskog eller krat; især fra Græsvatn til Store Maalvatn
er gode renbeiter.
Landet nord for Bjerkadalen optages for en stor del
af Bostafjeld, 899 ni. Rostafj eldets høieste del er paa et par
steder dækket af bræ. Rostafjeldets vestskraaning og
sydskraa-ning er lavt nede skogbevokset med gran og birk, ovenfor
skogen er de delvis græsklædte og mosbevoksede, i høiden er
fjeldet nøgent. Det trigonometriske punkt, 899 ni. o. h., paa Rostafjeld
ligger paa grændsen af Mo herred, omgivet af en mindre bræ.
Ved det smale eid Finneide er fastlandet nord for
Bjerkadalen forbundet med den halvø, som kaldes Hemnesøen. I lavere
niveauer vokser her gran og birk.
Høider paa Hemnesøen er: Reintind, 583 ni., Sautind falder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
