Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’420
NORDLANDS AMT.
især i øinene fra Finneidfjorden og fra Sørfjorden. Sautiud er
lettest at bestige fra Finneid, men det er besværligt.
Sundfjeldets høieste top er Vettaliaugen, trigonometrisk punkt,
693 m., omtrent midt paa Sundfjeldets plateau.
Nordøstlig paa Hemnesøen ligger Gaardsfjeldet, 317 m., som
falder temmelig steilt af mod Ranenfjord.
Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 114, 129).
Geologi. Hemnes bestaar af store strækninger af skifere, og
derhos optræder i disse mægtige lag af marmor og kalksten. Paa
begge sider af Elsfjorden, Sørfjorden, saavelsom paa begge
sider af Ranenfjorden er der skifere med marmor og kalksten.
Opimod Okstinderne, der saavidt iagttaget bestaar af granit,
er glimmerskifer og gneis, maaske en yngre gneis (se forøvrigt
bind 1, pag. 162).
En stor endemoræne ligger ved Finneidet mellem Sørfjorden
og Finneidfjorden. Morænen forbinder Hemnesbergets halvø med
fastlandet. Uden denne moræne vilde denne halvø være en ø.
En række terrasser er der ved gaarden Oninglien øst for
Bjerka. Der er 5 trin, de to øverste ligger 136 og 125 m. o. h.
I det lille dalføre søndenfor Eisfjorden er terrasser op til
105 m.; i Korgen eller Røssaadalen er talrige, meget store
terrasser op til 115 eller 117 m. o. h. Andre terrasser ved Røssaaen
ligger i høider paa 29 til 37 m. o. h.
Terrasser forekommer ved Gjuviken, Hundnesdalen, Præstenget,
omkring Sundsbugten og G ang viken, ved Osmoen, i bunden af
Leirviken, omkring Daloselven og straks nord for Holmen og flere
steder.
Ved gaarden Holmen op for bunden af Utskarpen er i ler
65 m. o. h. fundet 8 arter sjøskjæl.
Elve, som gaar under jorden, er tidligere omtalt (bind I,
pag. 471).
Herredets vas dr ag er tidligere omtalt (bind. I, pag. 400,
407 og 413).
De elve, hvis nedslagsdistrikter delvis eller helt ligger i
Hemnes herred er: Røssaaen med bielvene Leir skar elven, Bjuraaen,
Bleikvasaaen, Spjeltfjeldelven; Fusta (Ømmer- og Luktvatns
vas-drag) med bielven Herringelven; Bjerkaelven med bielvene
Maal-vatns vasdrag og Bjurbækken. Videre: Dalselven, Urlandsaaen,
Krokvaselven, Bjørnbækken, Drevja, Vasendelven, Bardalselven,
Skravlaaen, Naverelven, Brataaen, Holmelven, Strømdalselven,
Trolddals-aaga. Til Sverige har en liden strækning paa 17 km2. afløb.
Røssaaen er farbar ca. 14 km. til Korgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
