Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEMNES HERRED.
41S(
Erter.......... 9 hl.
Poteter ........ 2 895 »
Havre til grønfoder .... 260 »
Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 250 ar. Areal
af have var 138 ar, hvoraf 55 ar anvendtes til
kjøkkenhavevækster. Der var ingen frugttræer i herredet, 23 slaa- og
meie-maskiner, 3 saamaskiner, 2 firhjulede og tospændte arbeidsvogne
og 24 firhjulede og enspændte og 540 tohjulede.
Poteter giver i Hemnes gode fold. Korn og poteter er
udsat for frost, og i regnf-ulde somre bliver kornet ikke modent;
da benyttes det som grønfoder.
I Lei r skar dalen, som har godt jordsmon, bliver kornet som
regel modent de fleste aar, og der avles ikke saa lidet korn.
I Korgen og i sidedalforet Leirskaret avles ypperligt korn lige
op til ca. 30 km. fra fjordbunden. •
Vargas Bedemar omtaler omkring 1812 Leirskardalen og siger,
at den har faaet navn af det lille Tyskland; den er som skjøvet
ind mellem høie fjelde, og her bliver kornet altid modent og
tidlig modent.
Gaardsbruget i Hemnes har taget sig op siden meieriet kom.
Vaaronnen pleier at begynde i juni, og kornet skjæres i
september, naar det bliver modent.
Havedyrkning er ringe ; der er mange, som dyrker næper,
gulerødder og kaalrabi.
Ribs er der nogle steder. Stikkelsbærene bliver brugelige,
om ikke modne.
Bringebær og jordbær er der dels i mængde, men de samles
ikke. Her er mangel paa arbeidshjælp. Tyttebær og blaabær
har de til eget brug.
Noget nyland er i senere tid opbrudt. Brug af forbedrede
redskaber og maskiner er bleven mere almindelig.
Store udyrkede strækninger findes fra Korgen opimod
Hatfjelddalen. I Utskarpen paa eidet over mod Sjona kan meget
dyrkes. I det hele er der meget mere dyrkbart land end det, som
er opdyrket.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 100 kr. og omkostningerne ved rydningen af
samme til 60 kr.
I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal
jord til 25 kr., og at opdyrke 1 maal antages at koste fra 10
til 50 kr. Der opgives at være 76 000 maal udyrket, men
dyrkbar jord, deraf eier staten 26 000 maal; den benyttes til
slaatte-land og havnegang. Der er 30 000 maal større myrstrækninger,
hvoraf 24 000 maal kan opdyrkes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
