Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HKMNES HKKRED.
4-25
I Hemnes herred er adskillig skog.
Naaleskog, især gran, er der i dalene, baade i dalbunden og
paa den nedre del af dalsiderne: Holmelvdalen, dalen mellem
Bør-lien og Ovr esl rømmen, i Strømdalen, langs med Leirviken, Drevatns
dalføre, omkring Eisfjordens bund, omkring Luktvatn og de til
samme forende dalfører, i Røssaadalen, Bleikvasdalen og Kongsdalen,
Bry g fjelddalen, Leirskardalen og Bjerkadalen, langs stranden og de
lavere partier af Hemneshalvøen.
I de midtre dele af dalsiderne vokser birk, som enkelte
steder er noksaa stor, men som regel er tvnd og spredt udenfor
dalene.
Skogen er noksaa væksterlig, og der er ikke saa udsat for storm.
Skoggaarde er: Elsfjord, Præsteng, Røssaa, Holmslet og Vilmo.
Skogene leverer noget større salgslast, men kun lidet
smaa-tømmer.
Herredet behover ikke at kjøbe bygningstommer; der sælges
meget brændeved.
Til brændsel bruges ogsaa stenkul og torv.
Herredet sælger næver og bark, aarer, ligkister og en stor
del baade.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 13 kr., for or
10 kr. og for gran 10 kr. Middelprisen i 1905 pr. tylvt
bygningstømmer var 15 kr., dimensionerne var 10 alen ti".
Der er endel snaumark skikket til skogkultur.
Der er flere sagbrug i de forskjellige vasdrag til forædling
af tommeret. Paa Hemnes er der dampsag. Tommer, planker,
bord og brændeved sælges til de skogløse egne ved havet.
Beboerne er flinke haandværkere og udmærker sig som
baad-byggere. De vakre ranenbaade er efterspurgte og skattede. De
fleste baade sælges paa Bjørn marked, og en hel del gaar til
Finmarken. Der sælges og endel træarbeide, især bøtter, tiner
og kister.
1891—1895 blev i Røssaaen fremflodet ca. 2 000 tylvter
tømmer. I femaaret 1896—1900 blev gjennemsnitlig flødet 470
tylvter tømmer aarlig.
I Bjerkaelven i Hemnes er i femaaret 1896—1900
gjennemsnitlig flødet 48 tylvter tømmer aarlig.
I Strømdalselven er intet flødet i aarene 1896— 1899, i 1900
er flødet 40 tylvter.
Smaalast er ikke flødet i disse elve i disse aar.
Tømmerets dimensioner har i gjennemsnit været 10 alen 8".
Lændser findes ikke i herredet. Fællesflodning foregaar i Røssaaen.
Store myrer i fjeldet ovenfor Korgen, kaldet Sørfjeldet, kan
dyrkes, og ligesaa myren paa eidet over mod Sjona.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
