- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
441

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HEMNES HERRED.

41S(

Urland, udtales Olænne. Navnet maa være oprindelig Ulendi,
med samme betydning som folkemaalenes ulende, uveisomme
marker, landskab, som er besværligt at færdes i; ogsaa vildmark,
ufrugtbart eller udyrket land.

Holmen kaldes Haalmhaalmen. Holmholmen heder efter
kartet ogsaa en liden o udenfor gaarden. Det besynderlige
daglignavn er formodentlig fremkommet paa den maade, at forst
navnet Holmen er gaaet over fra øen paa gaarden, derefter er øen
bleven kaldet Holmholmen efter gaarden, hvorefter ogsaa det
sidste navn er gaaet over paa gaarden.

Grindviken, af grind, i betydning af en indhegning af
grinder for kreaturer.

Oterbranden. 1ste led er vel dyrenavnet otr, sidste led brandr,
i betydning af brænding eller jord, som er ryddet ved brænding.

Lakshusneset. Lakshus maa vel snarere forstaaes om en art
af ruse eller vorpe til laksefangst end om et til ophold for
laksefiskere bestemt hus. Da stedet ligger ved udløbet af en aa, er
det ellers tænkeligt, at navnet egentlig er Laksosneset. Laksos
maatte da være en forkortet sammensætning for Laksaaos.

Sund, gammelt navn Sund, sund, har navn efter Skarpsundet,
som forbinder Sørfjorden med Ranens hovedfjord.

Staulen, kommer af staul, oldnorsk stçöull, samlingsplads for
kvæget, hvor det pleier at blive melket.

Ekren, af ekra, en til eng gjenlagt aker.

Gjeitvik. Der er her en liden, stærkt fossende bæk, som
mulig kan have havt det meget almindelige elvenavn Gjeit eller
Gjeita. 1ste led kunde dog ogsaa ligefrem være dyrenavnet.

Heineset. Her synes det efter stedsforholdene ikke muligt
at forklare navnet som «det hoie nes» Man kunde her maaske
forklare 1 ste led af høy, hø. Nesets form kunde ogsaa lede til
at sammenstille navnet med Hoiknes i Vemundvik og forklare
det af høyk, tange paa et ljaablad, som ialfald i Bindalen
udtales høig.

Dilkestad. 1ste led kan indeholde et elvenavn, som kunde
være beslægtet med dilka, løbe, trippe.

Purkneset. Purka, hunsvin, findes oftere brugt som navn
paa skjær; der ligger to smaa holmer tæt udenfor gaarden.
Forøvrigt er Purka ogsaa fjeldnavn, og Purkbækken forekommer
paa flere steder steder som bækkenavn.

Sletten maa være slæft, slaatteland, en anden form for
slattr og slåtta.

Ravnseng, maaske Ramseng, af rams, skogløg.

Faldhaala, af fall, jordfald, og hola, hulning fordybning;
betegner altsaa en ved et jordfald fremkommen grube eller
sænkning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free