Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MO HERHED.
459
sammenløbet med Blakkaadalen, bøier her mere mod syd og tilslut
mod sydsydost og gaar til Langvatns østre ende. Dalen er, til
den støder sammen med Blakkaadalen, en fjelddal, hvor elven
ligger dybt; ved aamotet med Blakkaaga er der fladt og jevnt.
Senere bliver dalen atter snever og er oveufor Langvatn meget
trang. Isdalen-HeiM gaarde. Der er løvskog og granskog
indtil 5 km. ovenfor Store Røvatn. Længden er 21 km.
Landet mellem Blakkaag a—L a n g v a s a a g a i vest,
Dunderlandsdalen i syd, Storm dalen i øst er lavere og
kuperet i den sydvestre del mellem Ranenelven, Langvasaaga,
Røvasaaga indtil sammenløbet med Blakkaaga. Høiden er 4—500 m.
Der er for det meste skog. Øverst er der forholdsvis fladt,
skraaningerne mod elvene er steilere.
Nordøstlig for denne strækning hæver Kuhaugfjeld sig til 1 107
m. Længer nordøst ligger Svartisfjeld, hvis høieste top er 1 264
•m. med en stor bræ i høiden. Der er steilt fald nordover mod
Røvasaagas dalfore. Øst og sydøst for disse fjelde ligger det
mægtige Ørtfjeld, 1442 m., med trigonometrisk varde. Her er
større sne- og isbræer og flere toppe, af hvilke kun enkelte har
særskilt navn.
Bomfjeld i den østre del naar 1 358 ni. o. h. Den nordøstre
del af Ørtfjeld danner en ryg, som skraaner steilt mod sydøst.
Ørtfjeldets sideskraaninger har botner og gjuv med isbræer.
De største botner er botnen mellem Tveraafjeld og
Bomfjeld, den store botn om Eiteraaga, hvis bund er grønklædt, og
den bræfyldte botn paa nordsiden af Ørtfjeldets høieste punkt;
denne botn er vid øverst og sneerer sig senere sammen, idet
den paa nordsiden stænges af en skarp ryg.
I den nordøstre del af Ørtfjeld er en mindre, men udpræget,
isfyldt botn, fra hvilken Sloikbækken rinder ud i Stormdalselven.
Nær Ranenelven har foden af Ørtfjeldet mindre steile
skoglier, hvor skogen naar op til 500 m. o. h. Længst fjernet fra elven
er Ørtfjeldet nord for Nævernes, og her er et lavere, skogklædt
aasland, der fra Nævernes til fjeldfoden af Ørtfjeld er over 4 km.
bredt. Langs Ranenelven er endel bebygning.
Strækningen vest for Blakkaaga, Langvasaaga og
nord for Ranen stoder i vest til Hemnes, Rødø og Melø.
Omkring Ranen er fjeldene ikke saa høie og oftest skogbevoksede
og græsklædte; men længer op fra kysten er fjeldene høiere og
vildere, med toppe og tinder, botner og gjuv. Den nordre del
optager for størstedelen Svartisen. <—
Større dalforer i denne del af herredet.er (Glaamdalen^ som
skiller Svartisens østre og vestre del; den /begynder om
Torskal-vøtn, 705 m. o. h., og gaar sydvestlig 20 km., gjor saa en
boi-ning mod syd og munder ud i det 20 km. lange Langvatns nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
